11. april 2021
Sådan så det ud helt i starten, da Christina Holme Larsen tilbød andre et varmt måltid mad til billige penge - leveret ud af vinduet fra sin private bolig. Nu vil hun til at åbne restaurant.
Sådan så det ud helt i starten, da Christina Holme Larsen tilbød andre et varmt måltid mad til billige penge - leveret ud af vinduet fra sin private bolig. Nu vil hun til at åbne restaurant.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kokken Christina blev fyret to gange under corona - nu åbner hun egen restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kokken Christina blev fyret to gange under corona - nu åbner hun egen restaurant

Christina Holme Larsen fra Slagelse mistede sit job som kok to gange under coronakrisen og åbnede siden egen forretning. Nu går hun - imod alle odds - skridtet videre og åbner egen restaurant.

Slagelse - 08. marts 2021 kl. 06:07
Af Fleur Sativa

- Siden jeg stod i lære som tjener, der har jeg altid sagt: »Det der, det skal være mit sted en dag«. Og nu sker det så. 30 år efter.

Christina Holme Larsen fra Slagelse er ikke til at skyde igennem. For kvinden, der hele to gange blev fyret fra sit kokke-job under coronakrisen og siden valgte at tilberede mad som en hjælp til særligt ensomme ældre for til sidst at oprette egen catering-virksomhed, starter snart et nyt kapitel.

Den 1. maj vil hun nemlig åbne restauranten »C Mad Klubben Restaurant«.

Der sker i lokaler på adressen Drøsselbjergvej 119 i krydset ved Stillinge Strand, der tidligere har båret navne som både »Momi« og »Strandens Restaurant« - men som ifølge Christina Holme Larsen skal kunne noget helt nyt og særligt.

- Den (restauranten, red.) skal kunne det, som alle de andre ikke kan: Tilbyde god, gammeldags mad, forklarer den lokale kok, der det sidste år har haft fuld fart på. Og hvis kommende restaurant ikke er det eneste særlige, hun i dag kan fortælle om.

For efterhånden er historien om Christina Holme Larsen helt uden sidestykke.

Startede som en hjælp

Lige nu tilbyder hun catering og mad ud af huset under navnet Mad Klubben fra sin placering på Hjorthøjvej i Slagelse, hvor hun lejer sig ind i et erhvervskøkken tilhørende Boldklubben B73.

En forretning, der startede, efter Christina Holme Larsen fik succes med at sælge et varmt måltid mad til billige penge. Tilberedt hjemme i sit private køkken vel at mærke. Og med råvarer købt i den lokale Netto.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Lige nu tilbyder Christina Holme Larsen catering og mad ud af huset under navnet Mad Klubben fra sin placering på Hjorthøjvej i Slagelse, hvor hun lejer sig ind i et erhvervskøkken tilhørende Boldklubben B73. Foto: Anders Ole Olsen

- Den klassiske danske mad har altid været mit fokus. Det er det, jeg elsker og brænder for, slår Cristina Holme Larsen fast.

Men når man spørger hende, om hun havde troet, at det nogensinde skulle vokse sig større, og at kødgryderne derhjemme skulle blive en reel forretning, er svaret ganske enkelt:

»Nej«

- Jeg så det kun som en måde at hjælpe andre i en svær tid. Og så hjalp jeg samtidig mig selv med ikke at sidde stille, indtil jeg fandt et nyt job, forklarer hun, mens hun i bakspejlet i dag kan se, at den plan holdt dårligt.

Christina Holme Larsen endte nemlig med at hjælpe så mange mennesker, at hun var nødt til at oprette eget CVR-nummer. Og pludselig skulle hun ikke selv ud med ansøgninger, men i stedet forholde sig til andres.

»Det er gået så vanvittigt stærkt«

Selv om det ikke var planen, er det at være selvstændig og nu skulle åbne egen restaurant imidlertid en drøm, der går i opfyldelse, fortæller Christina Holme Larsen.

Omend hun har svært ved helt at tro på det, siger hun.

"Jeg husker stadig, da jeg gik nærmest grædende med de tunge bæreposer og ikke vidste, hvad fremtiden skulle bringe."
- Christina Holme Larsen,
C Mad Klubben

- Det er gået så vanvittigt stærkt alting. Jeg husker stadig, da jeg gik nærmest grædende med de tunge bæreposer og ikke vidste, hvad fremtiden skulle bringe, fortæller hun og peger på, at hun med det nye navn »C Mad Klubben«, som restauranten skal bære, mindes coronatiden, som i sidste ende var det, der åbnede mange døre for hende.

- Det er selvfølgelig C, fordi jeg hedder Christina. Men mest er det C for corona. Fordi det hele startede som Corona Madklubben. Og det vil jeg gerne ære, slår hun fast og håber, at det bliver muligt at fejre den nye restaurant på »ordentlig vis«:

- Hvis vi får mulighed for det, åbner vi med et stort brag og besøg af Slagelse Garden og alting. Nu har vi ikke kunnet noget i lang tid, så jeg håber, at det bliver muligt at fejre det her, siger Christina Holme Larsen.

Tidligere på måneden annoncerede hun også, at hun udvidede med en smørrebrødsvogn, der fast skal stå på Nytorv i Slagelse. Den åbner efter planen 15. marts.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk