26. februar 2021
Christina Holme Larsen ejer og driver Mad Klubben, der normalt kun tilbyder catering og mad ud af huset fra sin placering på Hjorthøjvej i Slagelse. Men på grund af efterspørgsel har Christina Holme Larsen nu lejet en pølsevogn og ansat en medarbejder, der fremover skal sælge frisksmurt smørrebrød i bymidten.
Christina Holme Larsen ejer og driver Mad Klubben, der normalt kun tilbyder catering og mad ud af huset fra sin placering på Hjorthøjvej i Slagelse. Men på grund af efterspørgsel har Christina Holme Larsen nu lejet en pølsevogn og ansat en medarbejder, der fremover skal sælge frisksmurt smørrebrød i bymidten.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kok åbner helt særlig slags »pølsevogn«: - Hvad er mere dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kok åbner helt særlig slags »pølsevogn«: - Hvad er mere dansk

En smørrebrødsvogn vil fra midten af marts få fast placering på Nytorv i Slagelse. Bag den står Christina Holme Larsen, der ejer og driver Mad Klubben. Idéen har fra start været, at mad skal være »lækkert, men let«.

Slagelse - 22. februar 2021 kl. 16:08
Af Fleur Sativa

For nylig kunne pølsevognen fejre 100 års fødselsdag. Og netop konceptet om at sælge mad fra en vogn er stadig den dag i dag en helt genial idé.

Det mener i hvert fald Christina Holme Larsen, der ejer og driver Mad Klubben, og som nu udvider med en såkaldt smørrebrødsvogn, der fast skal stå placeret på Nytorv i Slagelse.

- Efterhånden er der kommet rigtig godt gang i salget af smørrebrød, men mange siger, at det er ærgerligt, at vi ligger herude, så de ikke »bare lige« kan komme forbi og købe nogle håndmadder. Så det har jeg taget til mig, forklarer ejeren af Mad Klubben, der normalt kun tilbyder catering og mad ud af huset fra sin placering på Hjorthøjvej i Slagelse, hvor hun lejer sig ind i et erhvervskøkken tilhørende Boldklubben B73.

Nu har Christina Holme Larsen imidlertid lejet en pølsevogn og ansat en medarbejder, der fremover skal sælge smørrebrøddet, som alt sammen vil blive smurt fra morgenstunden.

Startede som håndsrækning

Til at starte med bliver der ifølge Christina Holme Larsen tale om håndmadder.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Pølsevognen, der altså bliver en smørrebrødsvogn, skal stå på Nytorv i Slagelse og åbner - hvis alt går vel - den 15. marts. Privatfoto

- Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan købe luksussmørrebrød. Så bestiller man det bare på forhånd og henter det i vognen, forklarer hun og peger på, at det således skal være »lækkert, men let«.

Det var nemlig ud fra denne grundtanke, at Christina Holme Larsen fra starten oprettede Mad Klubben.

Oprindeligt gik virksomheden således under navnet »Corona Madklubben«, hvor Christina Holme Larsen tilbød at lave et varmt måltid mad til andre mod betaling - her primært ældre, der ikke turde at gå ud for at handle af frygt for coronavirus.

Ved at bestille »dagens ret« handlede Christina Holme Larsen derfor ingredienserne ind i den lokale Netto og satte gryderne over i sit eget køkken.

En håndsrækning, der altså hurtigt udviklede sig til eget CVR-nummer og leje af erhvervskøkken.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Der bliver ifølge Christina Holme Larsen tale om salg af håndmadder. Ønsker kunder i stedet at købe luksussmørrebrød, kan dette dog bestilles på forhånd og derefter lige så nemt afhentes i vognen. Privatfoto

Traditionel dansk mad

Tidligere har Christina Holme Larsen, der er uddannet kok, ejet og drevet en oste-forretning samt været ansat i både en slagter- og smørrebrødsforretning, hvor hun var ansvarlig for foretagendets catering.

Sidstnævnte to jobs blev hun dog fyret fra i forbindelse med coronakrisen, hvilket netop var årsagen til, at hun startede Mad Klubben.

"Jeg bliver aldrig nogen smørrebrødsjomfru. For mit hjerte ligger i det varme. Men mit madhjerte elsker smørrebrød"
- Christina Holme Larsen

- Jeg bliver aldrig nogen smørrebrødsjomfru. For mit hjerte ligger i det varme. Men mit madhjerte elsker smørrebrød, fastslår Christina Holme Larsen, der forventer at åbne smørrebrødsvognen på Nytorv den 15. marts, hvis ikke corona-restriktioner kommer i vejen for planerne.

Noget, hun glæder sig til.

- Der er ikke noget bedre end et par gode håndmadder og en øl sammen med gode venner. Så jeg er sikker på, det bliver godt. Mit koncept har hele tiden været traditionel dansk mad. Og hvad er mere dansk end smørrebrød, spørger Christina Holme Larsen retorisk.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk