22. september 2020
Hele 119 km/t blev en bilist tirsdag aften målt til på Skovvej, hvor fartgrænsen er 60 km/t. Foto: Helge Wedel
Hele 119 km/t blev en bilist tirsdag aften målt til på Skovvej, hvor fartgrænsen er 60 km/t. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørte med svimlende 119 km/t gennem by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørte med svimlende 119 km/t gennem by

Færdselspolitiet massivt til stede for anden aften i træk i Korsør i jagt på vanvisbilister. Mange fik klip og en fik taget sit kørekort.

Opdateret 16. september 2020 kl. 11:36
Slagelse - 16. september 2020 kl. 10:14
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Gik grassat over ikke at kunne hæve penge

For anden aften i træk var færdselspolitiet også tirsdag aften massivt til stede flere steder på Korsørs veje for at sætte ind mod både vanvidskørsel og for høje hastigheder.

Nøjagtig som mandag aften var der igen »gevinst«, da politiets laser lyste mod bilisterne. På Skovvej blev der kontrolleret mellem klokken 20.00 og 21.22.

Her blev en enkelt bilist målt til svimlende 119 km/t, hvilket foruden bøde giver en betinget frakendelse af kørekortet.

I alt 67 køretøjer blev standset og kontrolleret på Skovvej, hvor hastighedsgrænsen er 60 km/t. Syv blev sigtet for at køre mere end 30% for hurtigt. De får alle både bøde og et klip i kørekortet. En enkelt blev mål til svimlende 119 km/t.

Hastighedsbegrænsningen er 60 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet.

Fik taget kørekortet

På Tårnborgvej mellem klokken 17.54 og 18.46 blev 32 køretøjer kontrolleret. En bilist mistede sit kørekort, da han blev målt til at køre 30% for hurtigt.

Da det var vedkommendes tredje klip på tre år, så blev førerretten inddraget. En ny kontrollerende køreprøve skal bestås for at få kørekortet tilbage. En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen på Tårnborgvej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Fra klokken 18.55-19.24 fortsatte kontrollen på Halsskovvej, hvor 12 køretøjer blev standset og kontrolleret. En enkelt blev sigtet for at køre mere end 30% for hurtigt, hvilket gav bøde og et klip i kørekortet.

14 klip mandag

Mandag aften uddelte politiet 14 klip til bilister på henholdsvis Tårnborgvej og Ørnumvej, hvor en bilist blev målt til 106 km/t, selv om kun 50 km/t er tilladt.

Efter statsministerens besøg på Motalavej i forrige uge, hvor hun også fik forklaret den tiltagende vanvidskørsel i Korsør, må man nok sige, at politiet i den grad har lagt sig i selen for at få den bragt til ophør.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk