17. september 2021
Lars Nielsen (tv.) og kørelærer-kollegerne, der har hver deres køreskole i Slagelse, Per Egekjær, Brian Hansen og Jeff Hansen er alle kede af, at de ikke kan få afsluttet deres køreskoleelever. I løbet af få sekunder bliver prøverne nemlig taget for næsen af dem. Foto: Fleur Sativa
Lars Nielsen (tv.) og kørelærer-kollegerne, der har hver deres køreskole i Slagelse, Per Egekjær, Brian Hansen og Jeff Hansen er alle kede af, at de ikke kan få afsluttet deres køreskoleelever. I løbet af få sekunder bliver prøverne nemlig taget for næsen af dem. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørelærere i fælles opråb: - Det kan ikke være rigtigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kørelærere i fælles opråb: - Det kan ikke være rigtigt

Kørelærere fra Slagelse er gået sammen for at råbe op om et fælles problem: Der er nemlig ingen køre- eller teoriprøver at få. Lige nu kan det tage op til otte måneder at få et kørekort, siger de. Kørelærerne er helt stoppet med at tage elever ind til generhvervelse. Eleverne er desperate.

Slagelse - 04. august 2021 kl. 10:31
Af Fleur Sativa

- Der går et enkelt sekund. Ikke mere end det. Så er prøverne væk.

arrow Læs også: Peger fingre ad politiet: - De prioriterer det jo ikke

Lars Nielsen beskriver oplevelsen fredag efter fredag, når han som indehaver af Lars' Køreskole i Slagelse forsøger at skaffe køre- og teoriprøver til sine i alt 50 køreskoleelever.

For prøverne - hver og én - er som regel væk, før han får fat i så meget som en enkelt.

- Lige p.t. bliver der lagt prøver ud hver fredag klokken halv syv eller kvart i syv. Men der bliver lagt meget få prøver ud. Og alle kørelærere på Sjælland ved det, forklarer Lars Nielsen.

Sammen med andre lokale køreskolelærere, der alle har den samme oplevelse, forsøger han derfor nu at råbe op om problemet. For det er på ingen måde nyt.

- Jeg ved ikke engang, om det overhovedet hjælper noget at blive ved med at snakke om det. Det burde være eleverne, der gik sammen om at råbe op, siger Lars Nielsen, før han korrigeres af Per Egekjær, der ejer og driver Egekjærs Trafikskole på Valbyvej - også i Slagelse.

- Men det hjælper endnu mindre, hvis vi ikke gør noget, vurderer han.

Et problem i lang tid

Problemet med køer til køre- og teoriprøver er nemlig det samme i hele landet. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarer til Sjællandske, at det skyldes coronanedlukningen og elever, der af denne årsag nu klumper sig sammen.

Men ifølge kørelærerne fra Slagelse har det været et problem i meget længere tid.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Per Egekjær, der ejer og driver Egekjærs Trafikskole, føler sig nødsaget til at råbe op om problemerne med de lange prøve-køer. Ellers sker der slet ikke noget, vurderer han. Foto: Fleur Sativa

- En mor, der var frustreret over, at hun ikke kunne få en køreprøve til sin datter, fortalte mig, at hun havde forsøgt at Google lidt. Her havde hun fundet artikler om problemet, der var mere end 10 år gamle, fortæller Brian Hansen, der ejer Brians Køreskole, en anden lokal køreskole i Slagelse.

Også han har tilsluttet sig koret af utilfredse kørelærere, der er bekymret over konsekvenserne af køerne.

Og det samme har Jeff Hansen, der er kørelærer og driver Marias Køreskole sammen med kæresten Maria Kousgaard. Parret har netop åbnet en ny afdeling af køreskolen i Skælskør.

Går ud over eleverne

- Vi tager ikke flere elever ind end tidligere. Det kan vi ikke. Så kører vi bare lidt mindre i Slagelse, forklarer Jeff Hansen og peger på, at antallet af elever under Marias Køreskole bliver fordelt ud over de to afdelinger.

For i Slagelse Kommune må køreskoleelever lige nu i de værste tilfælde vente helt op til otte måneder på at få de sidste prøver.

Det skal sammenlignes med, at det normalt tager tre måneder at få sit kørekort, siger Lars Nielsen.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at elever ikke kan få køre- og teoriprøver. Det er dem, det her går udover. De betaler faktisk for en ydelse hos politiet, som de ikke får, siger han med henvisning til, at det koster 600 kroner for at gå op til teoriprøven og den praktiske køreprøve.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Lars Nielsen fra Lars' Køreskole i Slagelse er stoppet med at tage elever ind til generhvervelse. Det samme er flere af hans kolleger. Foto: Fleur Sativa

De 600 kroner dækker dog langt fra alle de ekstratimer, som eleven tit og ofte ender med at skulle tage, mens de venter på at få en prøve.

Faktisk ender kørekortet nogle gange med at blive dobbelt så dyrt, end det behøvedes at være. Hvis altså der var prøver at få til eleverne.

Og så er der en helt anden konsekvens: Lars Nielsen og de andre kørelærere er helt stoppet med at tage nye elever ind til generhvervelse.

»Folk er desperate«

- Nu har jeg én, der er heldig at skulle til prøve på tirsdag. Han har sit eget firma. Men hvis han ikke har sit kørekort, kan han ikke passe sit arbejde. Så mister han sit firma. Hele hans levebrød, fortæller Per Egekjær fra Egekjærs Trafikskole, der heller ikke tager nye elever ind til generhvervelse.

Frygten er, at de, der ikke er lige så heldige, kører rundt uden gyldigt kørekort. Fordi de ikke føler, at de har noget andet valg.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Jeff Hansen (th.), der er kørelærer og driver Marias Køreskole sammen med kæresten Maria Kousgaard, har netop åbnet en ny afdeling af køreskolen i Skælskør. Men de tager ikke flere elever ind end tidligere - i forvejen har de nemlig svært ved at få afsluttet alle på grund af de lange prøve-køer. Foto: Fleur Sativa

- Folk i telefonen er desperate, fordi ingen vil tage dem ind. Fordi der ikke er prøver til dem, beretter køreskolelæreren Jeff Hansen.

Med andre ord skal man være mere end almindeligt heldig for overhovedet at få en plads på en af køreskolerne - og er man ekstra heldig også at få en prøve, skal man være villig til at rejse langt.

For eksempel til Jylland.

- Lige nu skal man godt op nordpå for at få en teoriprøve. Prøver fra København og helt hen til Midtjylland er taget, fortæller Lars Nielsen fra Lars' Køreskole.

Men eleverne henvender sig også den anden vej rundt, lyder det fra en af de andre kørelærere:

- Hver uge har jeg elever fra hele landet, der skriver og ringer for at høre, om jeg kan skaffe dem en prøve. Og det kan jeg selvfølgelig ikke. Ligesom ingen andre kan, siger Per Egekjær.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk