23. august 2019
Ebba og Henry Sørensen nyder livet i rækkehuset på Pilagervej, hvor de har boet de sidste 21 år. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Ebba og Henry Sørensen nyder livet i rækkehuset på Pilagervej, hvor de har boet de sidste 21 år. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Købmænd i 30 år og ægtefolk i 65

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Købmænd i 30 år og ægtefolk i 65
Slagelse - 13. juli 2019 kl. 06:57
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det handler nok om at trække på samme hammel, og vi arbejdede jo i årene som købmænd sammen hver dag. Altså lige med undtagelse af de dage, hvor min kone var på sygehuset for at føde vore to drenge..

Lyder det fra Henry Sørensen, 88 år, der sammen med sin hustru Ebba, 88 år om en måned, kan se tilbage på 65 års ægteskab tirsdag 16. juli.

Parret vil være kendt af en del i byen for deres tid som købmandspar i Bredegade. Her overtog de en købmandsbutik i nummer 31 den 1. februar 1959, og 15 år senere flyttede de over gaden til nummer 46, hvor der var mulighed for at åbne et større Centra Marked.

De solgte butikken i 1988 for at gå på efterløn, og kunne se tilbage på en travl tid, hvor de for eksempel i 13 år slet ikke havde tid til at holde ferie. Ebba er fra en gård i Slots Bjergby, mens Henry stammer fra Kværkeby ved Ringsted, hvor han allerede i en alder af 10 år arbejdede i tørvemosen.

Siden blev han butiksuddannet og fik arbejde som kommis i Brugsen i Drøsselbjerg.

Samtidig var Ebba i sving på kontoret på Stillinge Mejeri, og de to mødte tilfældigt hinanden, da de blev sat ved siden af hinanden i en biograf i Slagelse.

Det var dengang, hvor en vis Bent Hansen havde en busrute mellem Gørlev og Slagelse og arrangerede ture til biografen.

- Du skal med Sørensen, og jeg skal nok finde en sød pige, som du kan komme til at sidde ved siden af, lokkede Bent Hansen den unge Henry Sørensen.

I biografen blev Henry så placeret ved siden af Ebba, der også var blevet »lokket« med på busturen til biografen. Bagved de to sad Bent Hansen.

- Sig nu noget til hende, Sørensen, sagde denne til Henry Sørensen, og det gjorde Henry så.

Snakken blev til en invitation til et VU-bal, senere en forlovelse og i 1954 sagde de to så ja til hinanden i Slots Bjergby Kirke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk