25. august 2019
Stén Knuth (V) har nu siddet på tinge i en måned. Til august starter arbejdet for alvor. Her ved siden af partikollega og navnebror Marcus Knuth. Privatfoto
Stén Knuth (V) har nu siddet på tinge i en måned. Til august starter arbejdet for alvor. Her ved siden af partikollega og navnebror Marcus Knuth. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knuths »euforiske« start i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knuths »euforiske« start i Folketinget
Opdateret 15. juli 2019 kl. 11:35
Slagelse - 15. juli 2019 kl. 08:27
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

43 mandater i Folketinget. Det var, hvad Venstre fik skrabet sammen ved folketingsvalget den 5. juni. Et valg, der også for Slagelses byrådspolitiker Stén Knuth blev et succesrigt af slagsen.

Han gør her status på den første måned som medlem af landets lovgivende forsamling.

- Det er euforisk. Det var det i starten, da jeg blev valgt, men også nu, hvor jeg godt nok er gået på ferie. Det har min formand fortalt os, at vi skal, for til august starter det for alvor, lyder det fra Stén Knuth.

Mens regeringen har sat sig i stole og ministerkontorer, har eksempelvis Venstres folketingsgruppe stadig til gode at blive vist det helt rigtige sted hen.

- Jeg har endnu ikke et kontor, så vi er ikke på plads endnu. Men jeg vil sige, at der er meget at sætte sig ind i, fortæller Stén Knuth.

Det være sig i forhold til lovforslag, at finde vej rundt på Christiansborg og at lære de mange processer, der i hvert fald de næste fire år skal være nærmest hverdag for alle såvel garvede som grønne folketingspolitikere.

Netop Stén Knuth har fået sin navnebror Marcus Knuth som en slags mentor i forhold til opstarten.

- Det er godt at have en, der kender til Folketinget og måden, man gør tingene på. Der er mange praktikker, vi som »nye« skal til at lære. Og så har vi det i forvejen godt sammen. Det har vi faktisk i hele gruppen, fortæller Stén Knuth, der melder om en høj stemning i gruppen.

- Selv om vi tabte regeringsmagten, havde partiet et flot valg, så det glæder vi os da over, siger han.

Mens flere partier i den forbindelse har styr på ordførerskaberne, ventes de for Knuth og resten af folketingsgruppens vedkommende at ligge klar til august. Og selv har Slagelse-politikeren budt ind.

- Det er klart, at uddannelse, det sociale område - særligt sårbare unge - og idræt er noget, jeg brænder for. Eksempelvis kunne jeg godt se, at Bertel Haarder og jeg delte kultur og idræt, lyder det fra Stén Knuth, der har flere mærkesager at arbejde på.

For eksempel ønsker han en bedre udligningsorden, hvor kommuner - eksempelvis Slagelse - ikke straffes hårdere end andre, fordi den sociale profil i kommunen er, som den er.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk