18. november 2018
Her ses placeringen af den nye genbrugsplads med haveafdeling syd for renseanlægget. På Slagelse Landevej etableres en venstresvingbane. Illustration: AffaldPlus.
gallery icon

Se billedserie

Her ses placeringen af den nye genbrugsplads med haveafdeling syd for renseanlægget. På Slagelse Landevej etableres en venstresvingbane. Illustration: AffaldPlus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klage forsinker byggeri af genbrugsplads i flere år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klage forsinker byggeri af genbrugsplads i flere år
Slagelse - 20. oktober 2018 kl. 06:38
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først skulle den nye store genbrugsplads til omkring 25 mio. kr. ved Korsør Renseanlæg på Slagelse Landevej åbne i 2017. Så i 2018. Men nu er det mere end tvivlsomt, om åbningen kan ske i 2019.

Årsagen er en beboerklage fra ægteparret Leif Klestrup og Tina Hultén Hansen, der har boet på Næstved Landevej 9 i over 30 år. Deres hus ligger nogle få hundrede meter fra renseanlægget og den kommende haveaffalds-afdeling af den nye genbrugsplads.

Den 28. august 2017 vedtog byrådet med stort flertal lokalplanen for byggeriet af genbrugspladsen. Ægteparret på Næstved Landevej 9 havde i en lang indsigelse klaget over lokalplanen.

De frygtede, at deres hus ville brase sammen med henvisning til, at en væg i huset var revnet, da Korsør Renseanlæg blev bygget som følge af dræning af jorden. Det blev indviet 1. januar 1995 og kostede 142 mio. kroner.

- Vi kunne ikke bevise det endeligt, så vi måtte selv bære udgifterne til genopbygningen, udtalte Leif Klestrup til Sjællandske, da avisen besøgte husejerne i sommeren 2017.

Yderligere klagede de over forventelige gener med lugt, flyvende affald, støj og lysgener fra den døgnåbne genbrugsplads. Alle kritikpunkter blev afvist af kommunens forvaltning med henvisning til gældende miljølovgivning, foretagne støjmålinger samt at lyset skal pege ned mod jorden og kun tænde, når der er bevægelse på pladsen.

Denne afvisning fra kommunen klagede Leif Klestrup og Tina Hultén Hansen over til Planklagenævnet. De sendte klagen den 4. oktober 2017 til Nævnenes Hus i Viborg.

Her et år efter er intet sket.

Chef for genbrug og udvikling i AffaldPlus Allan B. Johansen oplyser, at man ikke tør gå i gang med byggeriet, før klagen er afgjort, selv om man godt kunne.

- Der er altid en såkaldt procesrisiko ved klagesager, så vi tør ikke begynde at bruge godt 25 mio. kr. på byggeriet, hvis der efterfølgende er en risiko for, at vi pålægges at ændre på byggeriet med nye udgifter til følge, siger Allan B. Johansen til Sjællandske.

Han er tydelig frustreret over den årelange ventetid i Nævnenes Hus i Viborg.

- Da klagen blev indgivet i starten af oktober 2017, var beskeden, at vi skulle forvente op til et års behandlingstid. Her et år efter skrev jeg derfor til Nævnenes Hus, men modtog et meget nedslående svar. Nemlig at der endnu ikke var udpeget en sagsbehandler til klagen, ligesom de ville skrive til mig, hvis det ikke skete i løbet af det næste halve år, siger Allan B. Johansen. Det kunne ikke oplyses, hvornår klagesagen ventes behandlet. Allan B. Johansen vil ikke citeres for sin oprigtige mening om situationen i Nævnenes Hus!

Beslutningen om en ny genbrugsplads til afløsning for den meget nedslidte plads for enden af Møllevangen i Korsør og genbrugspladsen Industrikrogen 2 i Vemmelev blev truffet helt tibage i 2011. I Vemmelev er der i dag støjproblemer, fordi der er bygget boliger i nærheden af pladsen, der var planlagt lukket for længst.

I januar 2016 fandt politikerne frem til, at den nye plads skulle bygges ved Korsør Renseanlæg, men de samme politikere afviste det første forslag, fordi genbrugspladsen var placeret foran renseanlægget, der betragtes som en arkitektonisk perle. Argumenter om, at netop genbrugspladsen ville få borgerne til bedre at kunne se renseanlæggets arkitektur blev fejet af bordet. I stedet blev genbrugspladsen delt op, så haveafdelingen ligger syd for renseanlægget, mens den øvrige del placeres nord for.

Den nødvendige 4,7 ha landbrugsjord til pladsen købes for 200.000 kr. per ha. Jorden er ifølge Allan B. Johansen endnu ikke købt grundet klagesagen, men der er udarbejdet en betinget købsaftale.

Med den nye plads er der en årlig driftsbesparelse på omkring 1,5 mio. kr. i forhold til de nuværende to genbrugspladser, der lukkes. I Vemmelev bibeholdes dog en haveplads. Der etableres venstrevingsbane på Slagelse Landevej, hvor hastigheden sættes ned til 60 km/t ved genbrugspladsen, som årligt ventes at modtage omkring 200.000 besøgende og 1.500 lastbiltransporter.

De politiske særønsker til placeringen forsinkede også etableringen af den nye genbugsplads.

En forsinkelse der dog slet ikke kan måle sig med den, som nu praktiseres i Nævnenes Hus i Viborg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk