17. september 2021
Lokale Peter Thieme har revyskuespiller Karsten Jansfort som første gæst i "Humørbutikken". PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Lokale Peter Thieme har revyskuespiller Karsten Jansfort som første gæst i "Humørbutikken". PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendisser taler i nye shows

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendisser taler i nye shows

I oktober slår Sjællands Teater dørene op for to nye underholdningsshows på Slagelse Teater. Blandt andet med kendisser i »Talkshowet« med Audrey Castañeda.

Slagelse - 15. september 2021 kl. 14:49
Af Per Vagnsø

Aftalen om et fælles Sjællands Teater som egnsteater for Slagelse og Holbæk Kommuner bringer i oktober to nye underholdningsshows til Slagelse Teater: »Humørbutikken« og »Talkshowet« som er gennemprøvede koncepter og i mange år har været tilløbsstykker i Holbæk. Nu bliver de også en del af programmet i Slagelse som tilbagevendende begivenheder med nye, kendte gæster hver gang.

Begge shows har nye gæster på scenen hver gang, og i den kommende sæson gæster både »Humørbutikken« og »Talkshowet«, Slagelse tre gange.

- Jeg glæder mig virkelig til at præsentere disse to koncepter for vores publikum. Selv om det er velkendte shows i Holbæk, så er de jo nye for mig og nye for publikum i Slagelse. Og så har de fået lokalt touch, da »Humørbutikkens« scenografi er skabt af en lokal kunstner, fortæller Peter Thieme, der er kunstnerisk direktør for Sjællands Teaters afdeling i Slagelse.

Scenografien som en slags spøg- og skæmtbutik er skabt af Ivan Jensen, der ikke mindst er kendt fra det lokale teater Krabasken.

Kaffe, kage og snak

»Humørbutikken« appellerer mest til det modne publikum og har Peter Thieme som vært. Der bliver serveret kaffe og kage til publikum, og de kommer helt tæt på værten og hans gæst. Der vil være interview med gæsten om sjove og særlige øjeblikke, der har formet deres liv og karriere. Undervejs vil der også være små optrædener og fællessang.

Den første gæst hos Peter Thieme onsdag 6. oktober bliver Karsten Jansfort, der netop er kåret til Årets Revyskuespiller. Karsten er netop blevet færdig med en af sommerens store revyer - Nykøbing Falster revyen - så der er rig mulighed for, at han både giver smagsprøver på sin timing inden for revygenren og sin musikalitet.

I sofaen hos Audrey

»Talkshowet« foregår fredag aftener med Audrey Castañeda som vært. Første gang bliver fredag 8. oktober klokken 20, hvor hendes gæster er stylist Dennis Knudsen og sangerinderne Szhirley og Monique.

I Talkshowet er det næsten som at komme hjem i stuen hos Audrey en festlig fredag aften. Hver gang inviterer hun to-tre kendte gæster i sofaen og på scenen. Publikum bliver budt på aftenens drink, mens

- Talkshowet med Audrey er virkelig sjovt og hjertevarmt. Gæsterne kan være sikre på at få en aften, hvor de både får grint, bliver rørt og genkender noget i sig selv, lover Peter Thieme.

Sjællands Teater samarbejder med den lokale Kok Amok, som står bag det meste af indholdet i den goodiebag, gæsterne får med i billetprisen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk