19. december 2018
Kaptajn på den sygdomsramte tremastede skonnert Claus Kästner har ikke været syg efter at have spist den samme mad som de 16 indlagte. Foto: Helge Wedel
Kaptajn på den sygdomsramte tremastede skonnert Claus Kästner har ikke været syg efter at have spist den samme mad som de 16 indlagte. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaptajn spiste det samme som 16 maveforgiftede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaptajn spiste det samme som 16 maveforgiftede
Opdateret 07. august 2018 kl. 15:32
Slagelse - 07. august 2018 kl. 12:40
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

16 kvinder og mænd fra den tyske tre-mastede skonnert »Albatros«, der ligger ved kaj i Korsør Havn ud for Korsør Fæstning, blev lige efter midnat tirsdag indlagt på sygehusene i Slagelse, Holbæk og Køge. Alle med tegn på kraftig maveforgiftning i form af opkast og voldsom diarre.

arrow Læs også: Skibsbesætning ramt af mavesygdom og akut indlagt

Det oplyser skibets kaptajn Claus Kästner til Sjællandske.

Han fortæller, at alle 36 ombordværende havde fået den samme mad at spise til aften, efter skibet var kommet til Korsør fra Middelfart.

- Jeg har aldrig i mine 25 år som kaptajn oplevet noget lignende med så mange syge, siger Claus Kästner til Sjællandske. Han og 19 andre har på ingen måde haft det dårligt efter at have spist aftensmaden. Han oplyser, at han har fået besked på ikke at fortælle, hvad der blev spist på skibet, ligesom han heller ikke vil vise Sjællandske skibets køkken. Årsagen er, at myndighederne efterforsker forgiftningen for at finde en mulig smittekilde. Symptomerne hos de indlagte tyder umiddelbart på en salmonella-infektion, men det skal prøver fra maden på skibet efterfølgende endelig fastslå.

Ifølge kaptajn Claus Kästner ventes alle 16 udskrevet i løbet af tirsdag eftermiddag.

- Vi skulle sejle til Flensborg i dag, men vi sejler først, når jeg er sikker på, at alle har det godt, siger Claus Kästner.

Skibet bruges som træningsskib for sejlere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk