25. november 2020
Politiet har nu anholdt i alt seks personer i fangeflugtsagen fra Slagelse.
gallery icon

Se billedserie

Politiet har nu anholdt i alt seks personer i fangeflugtsagen fra Slagelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Kagemand« medbragte gaspistoler til flugt: Anholdt med 300 gram kokain på sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Kagemand« medbragte gaspistoler til flugt: Anholdt med 300 gram kokain på sig
Opdateret 06. februar 2020 kl. 11:05
Slagelse - 06. februar 2020 kl. 07:41
Af Kim Brandt

Endnu en person er blevet anholdt i forbindelse med den usædvanlige befrielsesaktion fra psykiatrihospitalet i Slagelse den 19. november. Det bringer antallet af sigtede op på seks - inklusive hovedpersonen, som stadig befinder sig i Spanien, hvor han afventer udlevering til Danmark.

arrow Læs også: Flugtfange og befriere bevogtes massivt: Nu indledes retssag

Den 23-årige blev anholdt uden dramatik i København tirsdag eftermiddag klokken 13.35.

Manden, som i lighed med de øvrige sigtede er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev under stærk politibevogtning fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved onsdag klokken 10.30.

Uden at fortrække en mine satte han sig ned foran dommeren, som bad ham bekræfte sin identitet og alder, hvilket han gjorde.

Han er sigtet for i alt fem forhold, hvoraf de fire er relateret til begivenhederne under flugten den 19. november.

Ifølge sigtelserne er han identisk med den person, som fysisk medbragte en kage, indeholdende to pistoler, til den 24-årige bandeleder, som han kort efter flygtede sammen med fra psykiatrihospitalet. De to pistoler var angiveligt ikke »rigtige« pistoler, men derimod to gaspistoler, som indeholdt løst krudt.

Ud over medvirken til flugten er den 23-årige også sigtet for at være i besiddelse af 300 gram kokain, da han tirsdag blev anholdt. Han nægtede sig skyldig i samtlige anklager.

Lukkede døre - trods protest
Da anklagerne mod ham var læst op, begærede anklageren dørlukning af hensyn til sagens videre efterforskning, hvor der angiveligt stadig er ukendte medgerningsmænd på fri fod.

Sjællandske protesterede over dørlukningen - blandt andet med den begrundelse, at hele sagen allerede er minutiøst beskrevet i den redegørelse, som justitsminister Nick Hækkerup har udbedt sig fra de relevante myndigheder og som netop er blevet offentliggjort. Endvidere det faktum, at sagens hovedperson også er blevet anholdt i Spanien den 22. januar og lige nu afventer udlevering til Danmark.

Dommeren lyttede til protesterne og trak sig kortvarigt tilbage for at overveje, men kort efter vendte han tilbage og meddelte, at han havde besluttet sig for at følge anklagerens begæring om dørlukning. Dermed måtte avisens udsendte forlade retten.

arrow Flugtfange er tavs i retten om syv sigtelser
28. februar 2020 kl. 10:06 Opdateret: kl. 11:55
arrow Bandemedlemmer kan ende i Herstedvester
06. februar 2020 kl. 17:21 Opdateret: kl. 13:32
arrow 23-årig fængslet i sag om spektakulær fangeflugt
05. februar 2020 kl. 10:10 Opdateret: kl. 10:12
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk