24. juni 2021
Connie Christensen glæder sig over, at der nu igen kan festes igennem på Vilcon, uden at man skal holde øje med, at klokken passerer 23. Der er også udsigt til flere koncerencer. Foto: Per Christensen
Connie Christensen glæder sig over, at der nu igen kan festes igennem på Vilcon, uden at man skal holde øje med, at klokken passerer 23. Der er også udsigt til flere koncerencer. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubel på hotel og konferencegård over at klokken 23-regel er væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jubel på hotel og konferencegård over at klokken 23-regel er væk

Masser af bryllupper, konfirmationer og fødselsdage kan nu gennemføres på den måde, som deltagerne ønsker det, og Vilcon kan igen komme til at tjene penge.

Slagelse - 05. maj 2021 kl. 10:33
Af Arne Svendsen

- Det er rigtig fedt, at reglen med at festerne skal slutte klokken 23 nu forsvinder. Det er det vigtigste, der sker for os i forbindelse med genåbningen i denne gang.

Det siger en glad direktør Connie Christensen fra Vilcon Hotel- og Konferencegaard ved Slagelse ovenpå den nye aftale om genåbning.

- Vi har mange bestillinger på ikke mindst fødselsdage og bryllupper, der har været afhængige af, at man kunne feste lige så længe, som man har lyst til. Ingen gider jo gå hjem klokken 23, så vi er rigtig glade for, at den regel nu forsvinder, siger Connie Christensen.

Nu kan vi tjene penge
Hun ser nu frem til, at forsamlingsforbuddet indendørs til juni kan blive hævet til 100 personer.

Foreløbig hæves det kun til 25 torsdag, men senere hæves det først til 50 og så altså til 100 personer.

- Vi har jo klaret os indenfor reglerne ved kun at tage mindre selskaber ind. Men nu kan vi se frem til, at der for alvor kan komme gang i forretningen, så vi kan komme til at tjene penge, siger Connie Christensen.

Hun oplyser, at man hvad bryllupper angår allerede er godt booket.

- Vi har det princip, at vi kun holder en bryllupsfest ad gangen her, så brudeparret virkelig kan føle, at det er deres dag. Det betyder, at vi ikke har nogen ledig lørdag til brylupsfest før 21. november, siger Connie Christensen.

Mere gang i konferencer
Der har i et vist omfang været mulighed for at holde erhvervsmæssige konferencer på Vilcon under corona-pandemien, men dem kommer der nu også mere gang i på stedet.

- Jeg har allerede fået de første opringninger fra firmaer, der ser frem til at komme her. Selv om det godt har kunnet lade sig gøre at holde arbejdsmøder uden at overtræde regler, har flere alligevel holdt sig tilbage, men det ser ud til at være slut nu, siger Connie Christensen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk