14. juli 2020

Både jordemoder og fødeklinik er blevet dømt stort set i henhold til anklageskriftet. Der er sket frifindelse i få forhold.
Både jordemoder og fødeklinik er blevet dømt stort set i henhold til anklageskriftet. Der er sket frifindelse i få forhold.
Foto: Jamie Grill
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jordemoder og fødeklinik dømt for bedrageri og dokumentfalsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jordemoder og fødeklinik dømt for bedrageri og dokumentfalsk

Indehaver af fødeklinik blev tirsdag eftermiddag dømt for flere tilfælde af bedrageri mod Region Sjælland såvel som dokumentfalsk. Jordemoder idømt otte måneders betinget fængsel med krav om 150 timers samfundstjeneste. Selskab bag idømt klækkelig bøde.

Opdateret 02. juni 2020 kl. 16:37
Slagelse - 02. juni 2020 kl. 15:55
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En nordvestsjællandsk fødeklinik og dens indehaver og direktør, der også er jordemoder, blev tirsdag dømt for bedrageri begået mod Region Sjælland i perioden marts 2014 til september 2016 samt dokumentfalsk.

Jordemoderen blev idømt otte måneders betinget fængsel, hvilket betyder, at hun ikke skal bag tremmer. Til gengæld skal hun og selskabet betale 90.000 kroner i erstatning og udføre 150 timers samfundstjeneste, ligesom selskabet bag blev straffet med en bøde på 200.000 kroner.

Indehaveren, der fortsat kan drive fødeklinik efter dommen, sad anklaget for ad 26 omgange at have ført regionen bag lyset, således at klinikken fik udbetalt honorarer, den reelt ikke var berettiget til.

arrow Læs også: Jordemoder dømt for bedrageri: Kan fortsat drive fødeklinik

Det var ikke alle forhold, klinikken blev dømt for. Jordemoderen og selskabet bag blev dog i overvejende grad straffet i henhold til anklageskriftet.

Der var rejst tiltale for i alt 34 forhold, og parterne blev kendt skyldige i 23 forhold af bedrageri og seks forhold af dokumentfalsk.

Der skete modsat frifindelse i tre forhold om bedrageri og to om dokumentfalsk.

- Anklagemyndigheden er tilfreds med dommen, lyder det fra senioranklager Rune Jensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tiltalte og forsvarsadvokat Steen Leonhardt Frederiksen mødte ikke op i retten tirsdag, hvor det kun var domsafsigelse, der var på tapetet. De har nu to uger til at overveje en mulig anke.

Klinikken er både dømt for at fakturere til en højere takst, end den var berettiget til. Samtidig har den ad otte omgange faktureret den samme ydelse to gange, ligesom man har forfalsket underskrifter på blanketter.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk