27. juli 2021
Der plukkes alle dage mellem 05 og 12 - her er plukkere søndag formiddag på vej ned gennem de mange rækker, hvor kun grønne og umodne jordbær efterlades til måske allerede mandagens plukning.
gallery icon

Se billedserie

Der plukkes alle dage mellem 05 og 12 - her er plukkere søndag formiddag på vej ned gennem de mange rækker, hvor kun grønne og umodne jordbær efterlades til måske allerede mandagens plukning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jordbær plukkes da stående...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jordbær plukkes da stående...

Danmarks tredjestørste jordbærproducent forudser, at frilandsjordbær snart kun er for private, selvpluk og gårdbutikker. Den hollandske dyrkningsmetode vinder. Pas på med at vande jordbær med drikkevand.

Slagelse - 21. juni 2021 kl. 10:54
Af Helge Wedel

Navnet er Hunsballe Grønt, men rødt nok lidt mere retvisende, for familievirksomheden med Henriette og Claus Hunsballe ved roret på Orebyvej syd for Eggeslevmagle er den tredje største producent af jordbær i Danmark.

Op til 800 tons om året med levering stort set alle måneder grundet dyrkning i store væksthuse inspireret fra Holland. Altså imponerende 1,6 millioner bakker jordbær, hvis der er 500 gram i hver - om året!

Sjællandske har bedt Claus Hunsballe fremvise den store produktionsvirksomhed, hvor der netop nu i højsæsonen er beskæftiget omkring 150 både fra Danmark og udlandet. En del fra Rumænien at dømme efter flere bilers nummerplader.

- Har du haft svært ved at få arbejdskraft?

- Nej, det har jeg ikke, selv om jeg var lidt spændt på coronas indvirkning. Jeg tror, at det skyldes, at vi år efter år har rigtig mange gengangere, siger 56-årige Claus Hunsballe.

Han er søn af Hanne og Bent Hunsballe, der grundlage virksomheden i 1962 først med fokus på løg. Generationsskiftet blev indledt i 1997 og afsluttet og 2005.

- Har du børn, der vil overtage?

- Det ved jeg faktisk ikke. Vi har tre sønner, der alle har læst økonomi, men de skal bestemt ikke føle sig presset til at overtage, når den tid kommer, siger Claus Hunsballe.

Stående plukning

Ved hjælp af den hollandske metode har moderne effektiv jordbærproduktion i dag forladt jorden. Hævet op i render stående i store væksthuse gror jordbærplanterne, mens deres bær hænger ned ad, så de kan plukkes stående. Der plukkes alle dage fra klokken 05.00 til 12.00. Således også i går søndag.

- Vi kan have 100.000 planter per hektar væksthus, men kun 30. 000 planter på en hektar friland. Så udbyttet fra væksthuse er seks-otte gange højere end jordbær fra friland, siger Claus Hunsballe.

Farvel friland

Han forudser, at frilandsjordbær meget snart kun findes i private haver, kolonihaver og som selvpluk ved gårdbutikker.

- Coop har allerede sagt nej til at modtage frilandsjordbær, fordi de holder sig dårligere og skal skylles grundet nærheden til jord, mens jordbær fra væksthuse i princippet kan spises direkte fra bakken, siger Claus Hunsballe. Han har stadig 40 hektar med frilandsbær, men priserne afspejler slet ikke det meget lavere udbytte. Væksthusene udgør tre hektar.

Sol helt afgørende

For alle jordbær - ude som inde - er sol og lys det helt afgørende element for væksten og velsmagende røde bær, så juni har modsat maj været fremragende jordbærvejr.

Kun regnvand

Store udgravede huller dækket med plastikdug i bunden og fydt med vand omkring væksthusene vidner om, hvordan de mange jordbærplanter vandes.

- Vi opsamler regnvand fra væksthusenes tage. Jordbær tåler nemlig ikke at blive vandet med vores drikkevand, fordi det er for salt, og det giver jordbær med brune kanter og langt lavere udbyttet. I 2018 blev vi grundet tørke tvunget til at vande med drikkevand, hvilket betød 25 procent mindre i udbytte, siger Claus Hunsballe.

Ud over jordbær

Foruden de mange jordbær leverer Hunsballe Grønt blåbær, bundtløg, knoldselleri og squash fra Røjlegården i Eggeslevmagle. Hertil sås der korn og frø på 200 hektar jord.

Gode råd og jordbærfakta

Jordbær har kort holdbarhed og skal helst spises samme dag, de er købt. Du kan opbevare jordbær ved fem grader, men tag dem ud ad køleskabet nogle timer inden servering, så smager de bedst. Husk at skylle dem og altid med stilk, ellers trænger der vand ind.

For optimal skylning af jordbær: Fyld en balje med koldt vand, læg dine jordbær i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange. Lad dine jordbær tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af, og jordbærrene er klar til at blive spist.

Jordbær har op til 10 gange så højt indhold af de gavnlige antioxidanter, som er med til at bekæmpe kolesterolsskade på blodårer, end æbler har.

De indeholder ellagsyre, som er kræfthæmmende og beskytter huden mod solens stråler - det skulle betyde færre rynker!

Jordbær indeholder mere C-vitamin end citrusfrugter. 100 gram jordbær om dagen dækker derfor det daglige behov af C-vitamin.

Desuden indeholder jordbær vigtige mineraler som: Jern, kalcium, mangan og folinsyre.

Kilde: Hunsballe Grønt

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk