16. juli 2018
Her er Jobpatruljen på vej ind i Lidl i Korsør for at snakke med ungarbejderne om, hvad de har af rettigheder, og hvordan de oplever arbejdsmiljøet. Privafoto
gallery icon

Se billedserie

Her er Jobpatruljen på vej ind i Lidl i Korsør for at snakke med ungarbejderne om, hvad de har af rettigheder, og hvordan de oplever arbejdsmiljøet. Privafoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jobpatruljen: - Flere uden ansættelseskontrakter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobpatruljen: - Flere uden ansættelseskontrakter
Opdateret 11. juli 2018 kl. 08:13
Slagelse - 11. juli 2018 kl. 07:30
Af Niklas Asp
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke alle arbejdspladser i Korsør - og på Vestsjælland - som har styr på ansættelseskontrakter, og hvilket rengøringsmiddel de unge i fritidsjob må håndtere.

Det kunne Jobpatruljen forleden konstatere, da de patruljerede i Slagelse Kommune.

Og da turen gik forbi Korsør, var der særligt en ting, der gik igen.

- Vi var rundt på både store og små arbejdspladser i Korsør, og helt generelt var der mange i fritidsjob, som var ansat uden kontrakter, altså de havde ingen ansættelseskontrakt. Det var både i Korsør, men også i resten af kommunen, fortæller Tina Leire, der er jobpatruljekoordinator på Sjælland.

Hun uddyber, at de ligeledes måtte opfriske reglerne angående, hvilket rengøringsmiddel de unge må håndtere på arbejdspladsen.

Og så var der enkelte steder, hvor der er flere forhold, der skal rettes op på, men Tina Leire vil ikke gå i detaljer med, hvilken virksomhed der er tale om.

- Når vi oplever, at den er gal, så går vi typisk i dialog med arbejdsgiveren, så de bliver gjort opmærksomme på de forhold, som den er gal med, og det gjorde vi også i det her tilfælde, lyder det fra Tina Leire.

Hun mener dog ikke, at der er grund til at male et dystert billede af virksomhederne i Slagelse Kommune. Mange steder er der styr på tingene, og de unge trives.

Men når det kommer til feriepenge, har de unge en række spørgsmål.

- Flere er usikre på, hvordan og hvornår, de skal hæve feriepenge, så det tager vi tit en snak med de unge på arbejdsmarkedet om, fortæller Tina Leire.

Jobpatruljen er under HK og 3F, og de rykker ud hver sommer for at oplyse unge mellem 13-17 år om, hvad de har af rettigheder på arbejdsmarkedet.

- Det er helt essentielt, at de unge kender deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og hvad de har krav på, så derfor tager vi den her tur rundt i Danmark. Det er vigtigt, at man kommer godt i gang på arbejdsmarkedet, fortæller Tina Leire, der ser nogle generelle problematikker, når hun er ude at snakke med de unge i fritidsjob.

- De helt klassiske ting, som vi snakker med de unge om, er, om de selv skal finde afløser, når de er syge - og om det generelle arbejdsmiljø på arbejdspladsen, lyder det fra jobpatruljekoordinatoren.

For Tina Leire er det vigtigt at understrege, at Jobpatruljen som regel har et godt forhold til de virksomheder, som de kommer forbi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk