25. november 2020
Christoffer Appelqvist er glad for alt, hvad der lyser op i en mørk tid, og derfor står han selv for at lave en større juleinstallation ved sit hus til både halloween og til jul. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Christoffer Appelqvist er glad for alt, hvad der lyser op i en mørk tid, og derfor står han selv for at lave en større juleinstallation ved sit hus til både halloween og til jul. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jo mere lys i mørket jo bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jo mere lys i mørket jo bedre
Slagelse - 22. november 2020 kl. 13:46
Af Solveig Hansen

- Jeg har det selv lidt svært med at stå tidligt op om morgenen, og i denne her tid, hvor det samtidig bliver tidligt mørkt, så er det ekstra mørkt for mig, så det er dejligt med noget mere lys, siger Christoffer Appelqvist.

Han bor på adressen Quistgaardsvej 3 i Korsør, hvor der for enden af gavlen ud mod vejen i øjeblikket er en større juleinstallation i gang med lysende rensdyr i flere forskellige størrelser, julemusik uden pause, grantræer med lys i og halmballer stablet hyggeligt op.

- Vi kan se, at grupper af børnehavebørn går forbi og stopper op, og at biler holder ind, og at vinduerne bliver rullet ned, så passagerne bedre kan kigge ud, siger Christoffer Appelqvist, der glæder sig over på den måde at glæde andre, der er lige så glade for jul og lys, som han selv er.

- Det begyndte for fire-fem år siden, og i første omgang var det faktisk til halloween, at jeg pyntede op, fortæller Christoffer Appelqvist, der i år til halloween købte en hel palle med græskar for at være sikker på at skabe den rigtige stemning for enden af sit hus.

Og hvor det er julemusikken, der lige nu spiller fra klokken syv morgen til klokken ti aften ved huset, så er det til halloween en 24-timers spilleliste fra Disney, der matcher med halloweens uhyggelige tema.

- Jeg sætter musikken på pause om natten, og jeg har heldigvis ikke hørt fra nogen, at de synes, at det er for meget med musikken i løbet af dagen, siger Christoffer Appelqvist.

Med en adresse, der har Storebælt som nærmeste nabo, kæmper Christoffer Appelqvist en del med vinden, så de fleste ting må fæstnes godt fast.

- Det er altid vinden, der er problemet. Vi har aldrig oplevet, at noget er blevet stjålet eller ødelagt, siger Christoffer Appelqvist, der har et lille håb om, at flere i byen vil følge i hans fodspor.

Han nævner, at der i Tårnby for eksempel er en hel gade, hvor alle pynter op, og hvor alle udstillingerne bliver tændt på samme tid.

- Det kunne da være hyggeligt, hvis vi også kunne gøre det her i Korsør, siger Christoffer Appelqvist, der til daglig ikke har noget som helst med halloween eller jul at gøre. I stedet er han salgskonsulent for Kims.

Men selv om hverken halloween- eller juleudstillingen i princippet kan blive for meget i følge Christoffer Appelqvist, så skal det gøres med stil.

- Der er for eksempel nogle, der har undret sig over, at der ikke er nisser i udstillingen, men det skal ikke blive for spraglet eller stikke af i for mange retninger, siger Christoffer Appelqvist, der gerne lader sig inspirere af Disneys univers, som han altid har været en stor fan af.

- Jeg har både været i Disney World i Floria og i Paris, og jeg kan bare godt lide deres koncept, fortæller Christoffer, der sætter en ære i, at både udstillingen til halloween og til jul skal sættes op fra den ene dag til den anden for at skabe et overraskelsesmoment.

Da der allerede er mange, der har gjort det til en tradition at kigge forbi Qvistgaardsvej ved juletid, har Christoffer Appelqvist i år valgt at supplere sin juleudstillingen med salg af juletræet. Han har derfor lavet en aftale med en lokal landmand om køb af træer, som han sælger i sin indkørsel via gensidig tillid via MobilePay.

- Det kan heldigvis lade sig gøre i en by som Korsør, og jeg har allerede solgt en del træer, siger Christoffer, der glæder sig til den traditionelle julemiddag med familien med både flæskesteg og and på bordet. Og udstillingen bliver hvor den er til den første lørdag i det nye år.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk