17. maj 2021
Leif Klestrup vider den del af huset, der styrtede sammen, da Korsør Renseanlæg blev bygget. Nu frygter han, at det samme sker, når den nye genbrugsplads bygges ved siden af renseanlægget. Foto: Helge Wedel
Leif Klestrup vider den del af huset, der styrtede sammen, da Korsør Renseanlæg blev bygget. Nu frygter han, at det samme sker, når den nye genbrugsplads bygges ved siden af renseanlægget. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja til genbrugsplads trods naboprotester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja til genbrugsplads trods naboprotester
Slagelse - 30. august 2017 kl. 08:41
Af Helge Wedel

Efter en kort debat vedtog byrådet i Slagelse Kommune med stort flertal lokalplanen for den nye fælles genbrugsplads for Korsør og Vemmelev placeret ved og omkring Korsør Renseanlæg. Kun Michael Gram (Fair Balance) og Tonny Borgstrøm (løsgænger) stemte imod.

Michael Gram kritiserede placeringen. Man burde have lyttet til lokalrådene, der havde peget på Reskavej, mente Michael Gram.

10 naboer havde gjort indsigelser mod lokalplanen for den nye genbrugsplads. Blandt andet Leif Klestrup og Tina Hultén Hansen, der her i Sjællandske er stået frem med en frygt for, at deres hus på Næstved Landevej 9 vil falde sammen som følge af den nye genbrugsplads. Det skete nemlig, da Korsør Renseanlæg blev bygget. Årsagen er i en geoteknisk rapport af NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere angivet til at være grundvandssænkning.

- Vi frygter simpelthen, at huset igen falder sammen, hvis de bygynder at bygge genbrugspladsen. Og så er det klart, at vi vil kræve erstatning, sagde Leif Klestrup til Sjællandske. Han har også i den omfattende indsigelse gjort opmærksom på forventelige gener med lugt, flyvende affald, støj og lysgener fra den døgnåbne plads. Parret har boet i huset i 33 år.

På byrådsmødet udtrykte gruppeformand for Venstre Knud Vincent forståelse for naboernes bekymringer.

- Men uanset hvor vi havde placeret genbrugspladsen, så havde vi fået reaktioner fra de nærmeste naboer, sagde Knud Vincent.

På byrådsmødet understregede politikerne, at der er givet håndslag på, at Vemmelev får lov til at beholde en døgnåben plads, hvor der kan afleveres haveaffald.

Den nye genbrugsplads får forventelig 200.000 årligt besøgende samt 1.500 lastbiltransporter. Men Skovvej og Slagelse Landevej kan ifølge forvaltningen godt klare den øgede trafikmængde. Dog skal der etableres en venstresvingsbane ved genbrugspladsen, ligesom hastigheden ventes sat ned til 60 km/t. Genbrugspladsen koster i alt cirka 25 mio. kr. Den nødvendige 4,7 ha landbrugsjord til pladsen købes for 200.000 kr. per ha.

Der vil være årlige driftsbesparelse på omkring 1,5 mio. kr. i forhold til de nuværende to genbrugspladser henholdsvis på Møllevangen i Korsør og i Vemmelev. Begge lukkes, når den nye står klar.

Selve genbrugspladsen placeres nord for og i forlængelse af Korsør Renseanlæg i retning mod Vemmelev. Haveaffaldspladsen placeres syd for renseanlægget.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk