14. august 2018
År for år bliver der færre og færre træer langs Bonderupvej, fordi syge og farlige træer bliver fældet af kommunen. Det er besværligt at plante nye. Foto: Anders Ole Olsen.
År for år bliver der færre og færre træer langs Bonderupvej, fordi syge og farlige træer bliver fældet af kommunen. Det er besværligt at plante nye. Foto: Anders Ole Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intet varer evigt - heller ikke træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet varer evigt - heller ikke træer
Slagelse - 24. januar 2018 kl. 11:45
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- De seneste fem-seks år har vi hvert år måtte fælde en lille håndfuld af Rønnebærtræerne på Bonderupvej ved Korsør, fordi deres livscyklus er ved at rinde ud med svamp, sygdom og efterfølgende fare for deres omgivelser.

Skov- og landskabsingeniør Mikael Holmgaard-Grejsen ved Slagelse Kommune forklarer om den aktuelle fældning af træer på Bonderupvej, der fører op til Bonderup. En herregaard opført i 1862, der hører under Espe Gods.

Mikael Holmgaard-Grejsen kender ikke træernes alder, men gætter dem til at være omkring de 100 år.

Træalleerne med træer langs begge sider af vejen er et kendetegn mange steder i Slagelse Kommune ved herregårde og godser.

- Vi ville så gerne bevare dem som kulturhistoriske minder, men vi har også pligt til at at fjene syge eller døde og dermed farlige træer, siger Mikael Holmgaard-Grejsen.

Han fortæller, at genplantning af nye træer som erstatning for de fældede også er en udfordring på grund af vejreglerne.

- Hvis du skal plante i henhold til gældende regler, så skal træerne stå mellem seks og ni meter væk fra vejkanten, hvis det er en vej, hvor der må køres 80km/t, siger Mikael Holmgaard-Grejsen.

På Bonderupvej er der derfor ikke plantet nye i stedet for de fældede træer. Om det sker på et tidspunkt for at bibeholde træalleen op mod Bonderup, ved Mikael Holmgaard-Grejsen ikke.

- Vi kan bare sige, at hvis vi skulle plante nye, så ville vi jo ende et godt stykke inde på marken, og det skal jo så i givet fald først forhandles på plads med ejeren af jorden, siger Mikael Holmgaard-Grejsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk