9. december 2019
Driftplanlægger Lasse Fjeldsted fra Slagelse Kommune oplyser, at der absolut ikke er grund til panik i forbindelse med hverken gul pastinak eller bjørneklo. - Man skal blot omgås planterne med samme forsigtighed som med for eksempel brændenælder, siger han. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Driftplanlægger Lasse Fjeldsted fra Slagelse Kommune oplyser, at der absolut ikke er grund til panik i forbindelse med hverken gul pastinak eller bjørneklo. - Man skal blot omgås planterne med samme forsigtighed som med for eksempel brændenælder, siger han. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen grund til »pastinak-panik«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen grund til »pastinak-panik«
Slagelse - 17. juli 2019 kl. 06:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om der har været eksempler fremme med børn, som har fået store vabler efter nærkontakt med den gule pastinak, så er der absolut ingen grund til panik.

- Man skal blot udvise samme forsigtighed, som hvis der var tale om brændenælder, siger driftsplanlægger Lasse Fjeldsted fra Slagelse Kommune, som har et godt overblik over omfanget af den gule plante, som er beslægtet med bjørnekloen.

Han anbefaler, at man holder sig væk fra planten, som i sin tid kom til landet som en prydplante, men som senere har fundet vej til naturen - på samme måde som bjørnekloen.

- En gul pastinak er jo en smuk plante, som blot ikke er rar at komme i nærkontakt med uden brug af handsker, siger han.

- Er problemet større i år end tidligere?

- Nej, slet ikke. Sidste år var sommeren jo ekstrem tør, og derfor så vi ikke så meget til den. I år er vækstbetingelserne bedre, men man skal passe på med at gøre problemet større, end det i virkeligheden er, påpeger han.

Det ser ganske voldsomt ud, når medierne bringer nærbilleder af børns hænder og ben, som har fået store vabler. Og det er bestemt heller ikke rart.

- Men sådan kan det også se ud, hvis man løber gennem en masse brændenælder. Forskellen er, at vi har lært at undgå brændenælderne. Nu skal vi blot lære, at den gule pastinak også er en plante, som skal undgås, siger han.

Lasse Fjeldsted medgiver, at planten kan være til gene på steder, hvor mennesker opholder sig - for eksempel ved legepladser, busholdepladser og ved picnic-områder.

- Vi tager ikke ud og fjerner en enkelt plante. Men hvis man opdager en større mængde på steder, hvor folk tager ophold, vil vi reagere på det, siger han.

Til det formål kan man tippe kommunen gennem »Giv et praj«- systemet, som kan findes på kommunens hjemmeside. Via en app kan man både sende billeder, beskrivelser og præcis information om stedet, så kommunen bruger mindre tid på at finde planterne og mere tid på bekæmpelse. Man kan naturligvis også ringe, hvis det er nemmere.

Summa summarum er »den gule pastinak-terror« altså til at overse, og det samme gælder ifølge Lasse Fjeldsted antallet af den store bjørneklo:

- Mit indtryk er, at antallet er nogenlunde som tidligere år, men måske en smule for nedadgående. Vi må dog konstatere, at vi aldrig bliver helt fri for hverken bjørneklo eller gul pastinak. Vi skal blot lære at passe bedre på omkring dem, slutter han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk