19. februar 2020
Slagelse har berøringsangst, mener Venstre-folketingsmedlem.
Slagelse har berøringsangst, mener Venstre-folketingsmedlem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse vil ikke bruge penge på indvandrerkvinder uden job: - Vi svigter dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse vil ikke bruge penge på indvandrerkvinder uden job: - Vi svigter dem
Opdateret 09. januar 2020 kl. 08:25
Slagelse - 09. januar 2020 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere, der år ud og år ind går i en cirkel uden om arbejdsmarkedet, svigtes.

arrow Læs også: For mange indvandrerkvinder går hjemme: Beskæftigelse kan spare Slagelse for 25 mio. kr.

Det mener Venstres folketingsmedlem i Slagelse, Morten Dahlin, der på netop dette område mener, at Slagelse Kommune og dens politikere bør oppe sig.

I Slagelse ønsker man fra politisk hold, i hvert fald Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, ikke at gøre en ekstraordinær indsats for den gruppe af langtidsforsørgede indvandrere, heriblandt mange kvinder, der er så langt fra at komme i job, at der skal et særligt forløb til for at sikre dem såvel motivation som eksempelvis sproglige kundskaber.

- De er så langt bagefter, at det vil koste umanerlig mange penge at få dem op på et niveau, hvor de efterfølgende kan få et arbejde, lyder det fra borgmester John Dyrby Paulsen (S), der mener, at skatteydernes penge er bedre brugt andre steder. For eksempel på de unge.

Det er dog en falliterklæring, mener Venstres lokale folketingsmedlem Morten Dahlin, der mener, at kommunen - og samfundet som helhed - svigter.

- Det her viser jo bare med al tydelighed, at der i Danmark stadigvæk er berøringsangst med det her område. Det er et kæmpesvigt både af samfundet og af de her kvinder ikke at gøre en særlig indsats. Det er hundedyrt og skader i øvrigt integrationen, mener han.

En nylig rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at flere kommuner med økonomisk fordel kan sætte ind netop her. Således lyder potentialet i Slagelse, at man kan hente 25 millioner sparede kroner, hvis gruppen af specielt indvandrerkvinder sikres de rette kundskaber og beskæftigelse.

I 2017 talte gruppen af både mænd og kvinder 180. Det er personer, som er meget langt fra arbejdsmarkedet og desuden betragtes som uden nævneværdig motivation for overhovedet at få et job. Kvinderne er hovedsageligt fra Nordafrika og Mellemøsten.

- Alle kommuner, herunder Slagelse, burde tage det her område dybt alvorligt. Udover de økonomiske konsekvenser handler det også om ret og rimelighed: Vil man gerne være i Danmark, skal man bidrage, siger Morten Dahlin, der i øvrigt undrer sig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) synes nemlig selv at lægge et pres på kommunerne for at »komme med« på dette område.

- Regeringen har sagt, at de vil ændre på det her område, men vi venter stadigvæk på deres forslag. I Venstre er vi klar til at løse problemerne. For eksempel vil vi indføre et danskkrav for at modtage fuld kontanthjælp, så vi venter bare på, at regeringen indkalder til forhandlinger, siger han.

arrow Flere indvandrerkvinder bruger særordning for at komme i job
02. januar 2020 kl. 17:42 Opdateret: kl. 17:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk