16. september 2019
Det er tanken, at der skal være både badminton og tennis i Slagelse Tenniscenter, der måske skal udvides.
Det er tanken, at der skal være både badminton og tennis i Slagelse Tenniscenter, der måske skal udvides.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsrådsformand glæder sig over stadionprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsrådsformand glæder sig over stadionprojekt
Opdateret 14. september 2019 kl. 09:55
Slagelse - 14. september 2019 kl. 07:21
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det fremlagte stadionprojekt bliver positivt modtaget af formand for Slagelse Idrætsråd, Jørn C. Nielsen.

arrow Læs også: Uenighed om placeringen af rådhus i stadionprojekt

- På idrættens område er der gjort nogle meget spændende tanker. Ingen tvivl om det vil løfte idrætsfaciliteterne. Det hilser jeg meget velkomment, ikke mindst da den store idrætsundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut i 2017 placerede Slagelse Kommune som nummer 86 ud af 98 kommuner, siger Jørn C. Nielsen.

Han mener, at der absolut er brug for et løft i kommunen på området.

- Det er dejligt, at der nu tages dette skridt til at se idrætsfaciliteterne i et større sammenhæng. Det skal også ses i sammenhæng med, at sammenlignelige kommuner i Region Sjælland som Køge, Holbæk, Ringsted, Roskilde og Vordingborg alle i de senere år har investeret store beløb på idrætsfaciliteter, siger Jørn C. Nielsen.

Tager han kasketten på som borger og skatteyder, synes han også projektet ser rigtig spændende ud, og viser respekt for både by og den grønne natur.

Udvidelse af bymidten

- På den måde udvides bymidten i og omkring det dejlige område ved anlægget og kommer dermed mere i spil for byens borgere, mener han.

Han slår dog fast, at hvis projektet godkendes, er det vigtigt, at der sker inddragelse af de berørte idrætsforeninger, som eventuelt påvirkes af flytning.

- Og det skal ske tidligt i forløbet, inden de endelige streger bliver slået, siger Jørn C. Nielsen.

Projektet indebærer som nævnt, at Slagelse Hallen nedlægges.

Udvidelse af haller

Sjællandske har spurgt Jørn C. Nielsen, om nedlæggelsen af Slagelse Hallen ikke kan betyde, at der bliver færre haltimer. Også selv om der er lagt op til en sammenflytning af tennis og badminton i et nyt ketchercenter i det nuværende tenniscenter.

- Tanken er, at tenniscentret udvides og UV hallen kan sammen med Antvorskov hallen også komme i spil omkring udbygning. Det skal dog først konkretiseres når/hvis projektet opnår godkendelse, siger Jørn C. Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk