14. maj 2021
Gavlen er pakket ind, mens den sandblæses og gøres klar til maleriet. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Gavlen er pakket ind, mens den sandblæses og gøres klar til maleriet. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Husgavl ender som smuk svane i Korsør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husgavl ender som smuk svane i Korsør

Det forberedende arbejde til et gavlmaleri ved Solens Plads er gået i gang. Stig Hansens Fond betaler og har valgt skitse fra arkitekten og kunstneren Frederik Hesseldahl, der udfører maleriet i løbet af et par uger med start 10. maj.

Slagelse - 22. april 2021 kl. 07:48
Af Helge Wedel

Formand for Stig Hansens Fond Flemming Erichsen har sendt Sjællandske resultatet af, hvad der om kort tid ender med at være udsmykning på den store husgavl, der vender ud mod Solens Plads.

Fonden har valgt en skitse fra arkitekten og kunstneren Frederik Hesseldahl, der om få uger går i gang med malearbejdet.

Først skal gavlen sandblæses og gøres klar til det store iøjefaldende kunstværk, hvor en stor hvid svane omkranses af flere af Korsørs kendetegn og livets træ i årstider valgt som motiv af Stig Hansens Fond. Bestyrelsen for fonden består foruden af formand Flemming Erichsen (S) af byrådsmedlemmerne Anders Nielsen (S), Jimmi Jørgensen (S), Jørgen Andersen (S) og Ebbe Jens Ahlgren (V).

Tilladelse

Flemming Erichsen oplyser, at både ejendommens ejer og kommunen har givet tilladelse til udsmykningen.

- Maleriet udføres, så det kan holde i ti år. Hvis det engang skal fjernes, skal gavlen efterlades i en ensartet farve, er det aftalt, siger Flemming Erichsen.

Han finder det valgte motiv meget flot, ligesom det fremhæver Korsørs historie og kendetegn.

En skitse

Han understreger, at der er tale om en skitse, hvorfor slutresultatet ikke nødvendigvis ender med at være nøjagtig magen til.

Streetartist

42-årige Frederik Hesseldahl er både arkitekt og billedkunstner med en fortid som streetartist. Hans værker beskrives blandt andet som energifyldte og taktile. Frederik Hesseldahl arbejder også under aliaset Freddy le Clean, hvor han dyrker en mere figurativ stil med klare referencer til streetart. I 2017 lavede han projektet Mirror Wave på Kgs Nytorv i København.

Spray og pensel

- Jeg bruger en kombination af spray og pensel, efter jeg har tegnet skitsen op på væggen i firkanter, så de rigtige proportioner rammes, siger Frederik Hesseldahl til Sjællandske.

Han har udarbejdet skitsen efter et kort oplæg fra Stig Hansens Fond, ligesom han har besøgt Korsør inklusiv By- og Overfartsmuseet i Magasinbygningen på Korsør Fæstning. Frederik Hesseldahl indleder arbejdet den 10. maj. Han regner med, at der skal bruges omkring 14 maledage til at færdiggøre gavlmaleriet.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk