13. december 2018
Indehaver af  Hos Jomfruen på Kirkepladsen Jeanette Hjorth Hansen (th.) flytter sin forretning til Algade. Her ses hun sammen med sin 58-årige mor Dydde Hjorth, der hjælper til i butikken. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Hos Jomfruen på Kirkepladsen Jeanette Hjorth Hansen (th.) flytter sin forretning til Algade. Her ses hun sammen med sin 58-årige mor Dydde Hjorth, der hjælper til i butikken. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hos Jomfruen flytter til slagterbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hos Jomfruen flytter til slagterbutik
Slagelse - 13. januar 2018 kl. 09:37
Af Helge Wedel - Vi slipper også for mados i forretningslokalet.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Konstateres det af indehaver af smørrebrødsforretningen Hos Jomfruen på Kirkepladsen i Korsør 32-årige Jeanette Hjorth Hansen.

Hun har sagt lejemålet op for at flytte forretningen 240 meter til den tidligere slagterbutik i Algade. Her åbnes der den 30. april. I samme lokale holdt Lizette´s Frokost Café til, inden den flyttede til den nuværende adresse på Halsskovvej.

- Vi har simpelthen brug for mere plads, og den får vi i Algade, siger Jeanette Hjorth Hansen, der får hjælp til at drive butikken af sine forældre, ligesom hun har ansat Carina Toft i butikken. Inden sin ansættelse åbnede Carina Toft i øvrigt SandwichMan på hjørnet af Algade og Nygade i det lokale, der i årtier rummede Bager Nissen. Forretningen solgte hun dog efter kort tid. Med flytningen bliver muligheden ifølge Jeanette Hjorth Hansen også langt større for, at Hos Jomfruen kan udvide med egentlig catering, der er levering af mad til større selskaber.

- Flere af vores kunder har udtrykt bekymring for manglende parkeringsmuligheder i Algade i forhold til her på Kirkepladsen, men kun til vi har mindet dem om den store parkeringsplads bag den tidligere Netto-forretning, siger Jeanette Hjorth Hansen, der ikke vil udelukke ydeligere ansættelser efter flytningen.

Tilbage i 2015 sagde Jeanette Hjort Hansen sit bankjob op for at overtage smørrebrødsforretningen, da de tidligere ejere Jonna og Peer Jensen efter 12 år på Kirkepladsen ønskede et generationsskifte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk