23. august 2019
- Det er fascinerende og sjovt at være med i en klub, der får flere medlemmer og bedre resultater, sagde Niels Pedersen, da han blev interviewet og fotograferet tilbage i 2004, hvor han var sådan cirka midtvejs i sin formandsperiode.  Foto: Anders Ole Olsen
- Det er fascinerende og sjovt at være med i en klub, der får flere medlemmer og bedre resultater, sagde Niels Pedersen, da han blev interviewet og fotograferet tilbage i 2004, hvor han var sådan cirka midtvejs i sin formandsperiode. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hockeyformand gennem 31 år takker af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hockeyformand gennem 31 år takker af
Opdateret 15. marts 2019 kl. 08:39
Slagelse - 15. marts 2019 kl. 07:17
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man har i nærmest en menneskealder ikke kunnet sige Sørbymagle Hockeyklub uden også at sige Niels Pedersen.

Hele 31 år har han beklædt formandsposten i klubben. Det sluttede formelt på generalforsamlingen 26. februar, hvor Niels Pedersen trak sig tilbage og blev afløst af Nina O`Neil. Og i dag fredag er der så afskedsreception fra klokken 15.30-17 i Sørbyhallen.

- Det har jo sådan set været en rejse for hele familien. Både min kone, vore to sønner Rasmus og Ken og børnebørnene har spillet i klubben. I dag er ingen af dem dog aktive i klubben længere, og så synes jeg, det var tid at stoppe, siger 64-årige Niels Pedersen.

Han siger selv, at når det blev formandshvervet, han kom til at bruge det meste af sin tid på, så skyldes det, at han egentlig aldrig selv har været en rigtig dygtig hockeyspiller.

- Jeg har således aldrig været på landsholdet, men det har både min kone og mine to sønner, siger Niels Pedersen, der ud over at være formand også har været en flittig træner.

Niels Pedersen og hustruen Lena Lund Pedersen startede med at spille hockey i den daværende klub i Herlufsholm, der nu er lukket.

På et tidspunkt flyttede de til Fuglebjerg, og valgte i den forbindelse at skifte til Sørbymagle Hockeyklub, der var blevet stiftet i 1978 på initiativ af Benny Søndergaard.

- Her blev jeg først ungdomstræner, og da jeg senere blev formand i 1988 tænkte jeg, at den post kunne jeg da godt tage i et par år, fortæller Niels Pedersen.

Men det blev altså til 31 år, hvor Niels Pedersen kom til at sætte sit præg på klubben, der i rigtig mange år har tilhørt den danske elite i en sport, som er koncentreret på ganske få klubber i landet.

- Da jeg kom, var klubben dog ikke med i eliten, men vi fik opbygget nogle gode ungdomshold, og efterhånden som de voksede op, begyndte de gode resultater også at komme i seniorafdelingen, fortæller Niels Pedersen.

I mange år har klubben ikke mindst dystet med Slagelse om at blive danske mestre.

Ved det seneste DM for herrer løb Slagelse med guldet, mens det året før var Sørbymagle, hvilket har udløst en indstilling til Årets Idrætspris i Slagelse Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk