3. august 2021
Landsstævnet 1981 blev præget af kraftig regn.
gallery icon

Se billedserie

Landsstævnet 1981 blev præget af kraftig regn.
Foto: Kim Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien om Landsstævnet 1981: Hvordan blev Slagelse værtsby?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Historien om Landsstævnet 1981: Hvordan blev Slagelse værtsby?

Torsdag den 24. juni er det 40 år siden, det store landsstævne, som DDSG&I (De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DDGU (De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger) afholdt i Slagelse, åbnede. Landsstævnet afvikledes i dagene 25. -28. juni.

Opdateret 20. juni 2021 kl. 07:58
Slagelse - 20. juni 2021 kl. 07:00
Af Historiker Ole G. Nielsen

Ingeniør Jørgen Ankjærgaard, der er den eneste tilbageværende af de lokale arrangører, som var direkte involveret i alle forberedelserne og afviklingen af stævnet for kommunen, fortæller, at det indtil nu er en af de største begivenheder i Slagelses historie.

Jørgen Ankjærgaard har i den historiske årbog »Jul i Slagelse 2020« skrevet en uddybende artikel om Landsstævnet, og han fortæller: »I dag er Landsstævnet en idrætsfestival med flere tusinde deltagere, hvor alle kan være med, og hvor der er noget for enhver smag.«

Hvordan blev Slagelse landsstævneby?

I 1975 kom ideen til Slagelse gennem et møde med Johannes Lyngsgaard fra Gerlev Idrætshøjskole og formanden for SASG&I (Sorø amt) Henning Jensen og borgmester Aage Nørgaard. Man har formentlig drøftet, om det er noget, Slagelse overhovedet har lyst til, og om det er en opgave, som man kan klare. Et af argumenterne var, at Landsstævnet aldrig havde været afholdt på Sjælland udenfor København, så det kunne da være spændende for byen og egnen.

Henvendelsen blev modtaget positivt, og der blev nedsat et udvalg bestående af fritidskonsulent Ingemann Pedersen, CF-assistent Kjeld Groos fra det kommunale civilforsvar og Jørgen Ankjærgaard, afdelingsingeniør i Teknisk Forvaltning.

Dette udvalg fik til opgave grundigt at undersøge, hvad der krævedes af en by for at kunne huse et sådant kæmpe arrangement.

Indkvartering

Det helt store spørgsmål var, hvordan skulle deltagerne indkvarteres? Der var fortilmeldt cirka 24.000 - det blev til ca. 18.000 - plus en-dagsdeltagere. Allerede på et tidligt tidspunkt fandt man ud af, at skolerne kunne huse ca. 13.000, og så blev man enige om at forsøge at lave en stor teltby til ca. 5.000 på det militære øvelsesareal mellem motorvejen, Lystskoven og Parcelgårdsvej.

Derudover skulle der reserveres ca. 1.000 sengepladser til dommere, officials og 40 tv-folk.

Aktivitetssteder

Stadion blev udbygget med en ny tribune til 2600 personer og nye omklædningsrum m.v. Den blev indviet ved en hjemmekamp for SB&I den 27. marts 1978.

Dertil kom et nyt lysanlæg, ekstra ståpladser/siddepladser, nyt højttaleranlæg - og en ekstra opsat tribune ind imod Slagelsehallen. Der blev anlagt nye boldbaner, hvor Psykiatrisygehuset nu ligger, et stort fælles forplejningscenter på den tidligere cirkusplads, hvor nu Sikringen ligger, og et midlertidigt parkeringsområde, hvor den sidste udbygning af sygehuset er opført.

Selve kommunevejen Grønningen blev også færdig i 1980, og den havde stor betydning for afvikling af trafikken under stævnet.

Der skulle laves plads til atletik, badminton, volleyball, basketball, bordtennis, fodbold, folkedans, håndbold, gymnastik, svømning, og amatørteater.

Det blev til 32 håndboldbaner, ti fodboldbaner, fem badmintonhaller med i alt 26 baner, tre volleyball-haller med i alt ti baner, 16 bordtennisborde i boblehallen, to udendørs baner til basketball, to svømmehaller i Slagelse og på Gerlev Idrætshøjskole, folkedans i Slagelsehallen, atletik på det gamle stadion og gymnastik på hovedstadion.

Så nåede vi til selve stævnet

I strålende solskinsvejr torsdag den 24. juni kl. 18.00 åbnede portene til landsstævnet på Slagelse Stadion. Kl. 19.00 var der fælles indmarch med 15.000 aktive deltagere til ledsagende marchmusik spillet af Fynske Livregiments Musikkorps fra Odense. Det var et farverigt skue med alle de forskellige dragter og faner - og et totalt fyldt stadion.

Borgmester Aage Nørgaard bød velkommen til Slagelse, herefter fulgte en tale af kulturminister Lise Østergaard, og formanden for DDGU Arne Rasmussen holdt åbningstalen.

På tilskuerrækkerne var bl.a. indenrigsminister Henning Rasmussen, landsstævneværten fra Esbjerg og Gunner »Nu« Hansen - for blot at nævne nogle af de ca. 20.000, der overværede åbningshøjtideligheden.

Kl. 20.15 var der gymnastik- og folkedansopvisning, kl. 21.55 var der fællessang: »Danmark nu blunder den lyse nat«, og kl. 22.00 åbnede diverse dansetelte.

Om fredagen den 25. juli startede idrætsaktiviteterne overalt. Og kl. 19.00 var der amatørteater, der opførte »Landmandsliv« på Frederikshøj. Kl. 21.00 kunne man igen komme ud på dansegulvene eller opleve atmosfæren i bymidten.

Så skete katastrofen

Natten mellem fredag og lørdag begyndte det at regne. Der var faldet 20 mm regn på et kvarter, og inden lørdag middag var der kommet i alt 50 mm nedbør.

På det gamle stadion stod der fem cm vand på alle atletikbanerne, så der måtte graves render for at få vandet væk. Formiddagens konkurrencer måtte aflyses, men om eftermiddagen lykkedes det at afvikle dagens program.

Gymnastikken på stadion måtte også aflyses lørdag formiddag. Om eftermiddagen blev opvisningerne genoptaget, men det var under svære forhold. Alle gymnasterne var efter opvisningerne godt våde og sorte af pladder. Der opstod mange uventede situationer, som de fleste tog med et smil.

Fodbold og håndbold fortsatte også på de nyanlagte baner ved Grønningen. Banerne blev totalt ødelagte, og når spillerne forlod banerne, lignede de nogen, der havde været i mudderbad.

Folk, som kom udefra for at overvære stævnet, blev meget overraskede over at se Slagelse i den tilstand. I Korsør, Skælskør og Sorø skinnede solen fra en skyfri himmel, men lige over Slagelse hang en sort sky. Det var, som en af landsformændene bagefter udtrykte: »Det er det, man drømmer om i sit vildeste mareridt«, og det havde han så sandelig ret i.

Den store festaften på Slagelse stadion

Lørdag den 27. juni kl. 20.00 begyndte den stort anlagte festaften på stadion med ca. 22.000 veloplagte tilskuere og en brugbar opvisningsbane.

Programmet bød på faldskærmsudspring, dansere, Slagelse Garden, gymnastik, fællessang, Slagelse koret, Roskilde Garden, Tattoo med sækkepibeorkester, 600 danske folkedansere - og sluttelig et flot festfyrværkeri.

Så sluttede det hele

Efter en festaften med opsmøgede bukseben kørte søndagens program planmæssigt. Landsstævnet sluttede kl. 16.00 efter flagnedtagning og afslutningstale af formanden for DDSG&I Johannes Clausen. Omkring klokken 17.00 var de alle sammen væk.

Den 1. november 1981 blev der holdt en afslutningsfest i Antvorskovhallen, hvor 800 frivillige var inviteret til bl.a. at se den nye landsstævnefilm, som havde premiere den aften. Filmen kan stadig ses på YouTube ved at søge på: DGI-Landsstævne Slagelse 1981.

Stråhatte

Inspireret af Landsstævnet fik herreekviperingshandler Ib Larsen, Otto Johansens Eftf., ideen til at sælge stråhatte med røde bånd, hvorpå der stod: »Landssstævnet 1981«. Det blev, som nævnt ovenfor, ikke just vejr til sommerhatte. Hattene blev senere solgt uden bånd.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk