21. juni 2018
78-årige Inge-Lise Jensen, født Henriksen, har henvendt sig med den korrekte historie om, hvorfor hun fik sat skiltet op på huset på Tårnborgvej 112A som minde om hendes onkel Valdemar Henriksen, der gik ned med skoleskibet »København« i 1928. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

78-årige Inge-Lise Jensen, født Henriksen, har henvendt sig med den korrekte historie om, hvorfor hun fik sat skiltet op på huset på Tårnborgvej 112A som minde om hendes onkel Valdemar Henriksen, der gik ned med skoleskibet »København« i 1928. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historie om mindeskilt opklaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historie om mindeskilt opklaret
Slagelse - 17. februar 2018 kl. 14:01
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En artikel bragt i Sjællandske den 15. februar om mindeskiltet »Valdemars Minde« var forkert. 78-årige Inge-Lise Jensen, født Henriksen, fortæller her den rigtige:

Mit navn er Inge-Lise Jensen, født Henriksen - nu bosat i Tyskland.

Hele aftenen er jeg blevet bombarderet med mails fra Danmark om jeres artikel, som er så fuld af usandheder og misforståelser, at det har gjort mig helt ondt at læse om det. At det ikke er jeres skyld, er jeg godt klar over, - men »Valdemars Minde« Tårbnorgvej 112 A er mit hjerteblod, som jeg arvede efter min mor Solveigh Henriksen. Hun var gift med min far Christian Henriksen, som var storebror til Valdemar Henriksen, som gik ned med skoleskibet »København«. Min farfar (ikke morfar) var kaptajn Henrik Klausen Henriksen, Suhrsvej 18 i Korsør, hvor han boede indtil hans død d. 30.3.1961.

Det var min farfar som byggede »Valdemars Minde« til ære for sin søns død, - og der skulle kun bo kaptajnsfamilier i huset - hvad også var tilfældet, så længe min farfar levede.

I huset på Suhrs- vej bor stadig min farfars yngste barnebarn, som arvede huset efter Valdemars og min fars ældste søster.

Valdemars yngste søster blev dræbt d. 11.9.1963 på Kongebroen i Korsør af to fulde idioter, som kom i fuld fart og kørte hende ned. Det var begyndelsen til min fars fysiske nedgang - Parkinson.

Jeg blev født d. 20.9.1939 og endte op med at være den eneste tilbage til at holde »Valdemars Minde« i ære, - da huset aldrig har interesseret min mor. Da hun efter eget ønske kom på et katolsk plejehjem i Rødovre d.9.11.1997, overtog jeg huset. Den 14.3.1998 fik jeg endelig sat skiltet med »Valdemars Minde« op på både forsiden og sydsiden. Det store skilt er jo så under mystiske omstændigheder landet på Korsør By- og Overfarts- museum i forbindelse med min onkel Valdemar og skoleskibet »København« - hvilket jeg finder udmærket. Efter salget af »Valdemars Minde« flyttede jeg d. 30.8.2000 til Tyskland, hvor min datter bor, men kun for at have en adresse. For jeg købte nemlig en Mobile- home - en stor LMC Liberty, som var mit konstante hjem og et minde om Valdemar - selv om jeg selvfølgelig kun har hørt om ham og hans skæbne, som senere fik indflydelse på min.

Jeg ved, hvad det betyder at miste en søn på drastisk måde. Min søn blev dræbt på sin motorcykel - uskyldig i august 1989. Jeg har tilbragt 15 år on the road kryds og tværs i hele Europa - specielt langs alle kystlinier. I vores familie har havet altid haft en stor betydning. Sorry - at dette blev lidt langt, men jeg håber, at I nu har fundet ud af, hvem jeg er, og jeg ville være glad for, om I vil korrigere jeres artikel.

Med de venligste hilsener
Inge-Lise Jensen

f. Henriksen
Hempbergstr. 36, 25462 Rellingen, Tyskland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk