16. december 2018
Ægteparret Cathrine og Christian Rudolph fra Sofakompagniet har givet Korsør Miniby 40.000 kroner, så Ting- og Arresthuset er første sponsorhus, som foreningen nogensinde har bygget. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Ægteparret Cathrine og Christian Rudolph fra Sofakompagniet har givet Korsør Miniby 40.000 kroner, så Ting- og Arresthuset er første sponsorhus, som foreningen nogensinde har bygget. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hidtil største hus i miniformat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hidtil største hus i miniformat
Opdateret 15. maj 2018 kl. 07:51
Slagelse - 12. maj 2018 kl. 08:27
Af Tekst og foto: Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sofakompagniet har støttet Korsør Miniby med 40.000 kroner. Siden er de dog flyttet ud af Ting- og Arresthuset. Direktør lover nyt liv i den historiske bygning, som var for lille til Søfartsstyrelsen.

Korsør Minibys hidtil største byggeri af et hus i størrelsesforholdet 1:10 er Ting- og Arresthuset. Et byggeri sponsoreret af husets ejer og tidligere bruger Sofakompagniet. Det 1,6 ton tunge hus er nu sat ud sammen med andre nye minihuse på arealet ud mod Sylowsvej, som Korsør Flådestation stiller til rådighed. Et areal der er udvidet, så der er plads til flere sponsorhuse, ligesom den historiske stendosering er kommet på plads på langs bag husene. Et stendige der tidligere sikrede området mod Storebælts bølger.

Formand for Korsør Miniby Søren Vincentz Nielsen udtrykte stor taknemmelighed både til Sofakompagniet og Korsør Flådestation. Han håber, at også nye sponsorhuse skal bygges, for det sikrer den lille forening, at der kan købes nye maskiner og materiel til byggeriet af husene.

Med til udsætningen af Ting- og Arresthuset var også ægteparret Cathrine og Christian Rudolph, der er henholdsvis kreativ direktør og direktør i Sofakompagniet, som de stiftede i 2012. For et år siden blev firmaet købt af den svenske kapitalfond Procuritas til en værdiansættelse på mellem 300 og 400 millioner kroner. Ægteparret ejer fortsat en betydelig del af firmaet, hvor de også fortsætter i deres stillinger. For over halvandet år siden gav de 40.000 kroner for at få bygget Ting- og Arresthuset, som de havde købt og indrettet Sofakompagniets domicil i.

Ifølge Christian Rudolph var de dengang ikke klar over, at deres firma ville blive solgt og få så stort vokseværk, at pladsen ikke længere rakte i Ting- og Arresthuset. I dag har Sofakompagniet deres domicil i moderne bygninger i Ringsted.

- Vi skal have aktiveret og skabt noget nyt liv i det skønne historiske hus på Torvet, som vi aktuelt ingen planer har om at sælge, siger Christian Rudolph til Sjællandske.

- Vi skal bare lige have fundet den rigtige kreative idé, og den skal nok komme, tilføjer hustruen Cathrine.

Christian Rudolph bekræfter i øvrigt, at Søfartsstyrelsen har undersøgt mulighederne for også at bo i Ting- og Arresthuset.

- De var på besøg for længe siden, men det stod hurtigt klart, at huset ikke var stort nok, siger Christian Rudolph.

Til den 1,6 ton tunge model af Ting- og Arresthuset er der brugt 4400 tegl. Det er planen også at forsyne huset med den tilhørende fangegård.

Det var særdeles knebent, at det store hus kunne komme ud af døren fra Korsør Minibys værksted på Lilleøvej 8A. Det måtte vrides og drejes efter alle kunstens regler. Arbejdet trak en del ud, fordi et hjul knækkede under processen, men ud kom det, hvorefter kran og lastbil fra Korsør Flådestation sørgede for den videre transport.

Foruden Ting- og Arresthuset fra 1850 blev der udsat fem mindre nybyggde huse fra det historiske Korsør anno 1875. Nemlig Snukkerupsgade nummer 3, 5, 7 og 11. Til dem hører mindre tilbygninger, der rummede lokummer, udhuse og brændeskure. Ialt er der brugt omkring 3000 mursten og 1600 tegl til disse huse. Snukkerupgade 11 er noget specielt, fordi det er meget skævt, men det var, hvad der var plads til på matriklen dengang.

Også husene Fiskegade 22 og 24 blev genudsat efter at være renoveret. Tilbage til renovering i Korsør Minibys værksted er taget hestestalden, som de fleste kender som den bygning, hvor der er offentligt toilet på Solens Plads.

Korsør Miniby har bygget huse siden 2001, hvor Bomhuset var det første. I dag rummer miniudgaven af Korsør over 100 huse og bygninger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk