22. maj 2019
Politikere vil placere ny børnehave i Slagelses østby.
gallery icon

Se billedserie

Politikere vil placere ny børnehave i Slagelses østby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skal Slagelses nye kæmpebørnehave ligge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her skal Slagelses nye kæmpebørnehave ligge
Slagelse - 13. maj 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et par runder i forskellige politiske udvalg synes det nu afgjort, hvor en ny stor børnehave skal ligge. Børne- og ungeudvalget i Slagelse Kommune peger på området ved Skovbrynet ved Ndr. Ringgade, hvor kommunen i forvejen ejer et stykke jord på 15.000 kvadratmeter. Dermed bliver der hverken tale om et privat byggeri, hvor kommunen i så fald skulle leje sig ind, eller et køb af et grundstykke, der i dag er på private hænder.

arrow Læs også: Kæmpestor børnehave på bedding: Forhandler fortsat med private

- Det er godt med en afklaring. Vi ved, at 185 børn banker på over de kommende år, så det er nu, der skal ske noget, siger udvalgsformand Helle Blak (SF).

Institutionen kommer til at rumme 120-150 børn, og ifølge udvalgsformanden skal der fortsat ses på muligheder for eventuelt flere daginstitutioner i byen.

Det beskrevne område ved Ndr. Ringgade er endnu ikke kommuneplanlagt. Det betyder, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, inden institutionen kan opføres. Der skal samtidig sideløbende kigges på lokalplan for området, ligesom der kan forventes tid med byggemodning - etablering af adgangsveje, kloak og så videre - inden byggeriet kan fange an.

Slagelse har siden 2015 oplevet en stigning i børnetallet, og ifølge prognoserne ventes børnetallet for de 0-5-årige at stige med 20 procent frem mod 2025. Det betyder, at der er et behov for at udvide kapaciteten i Slagelse by. Det sker i skrivende stund på eksempelvis Skanderborgvej, hvor Firkløveren udbygges, ligesom det er tilfældet for Skovbørnehuset på Valmuevej.

Det er endnu uvist, hvornår institutionen kan stå færdig, men forventningen er foråret 2020.

I forhold til indretningen af institutionen, der bliver blandt de største, skal udvalget desuden på inspirationstur, oplyser udvalgsformand Helle Blak.

- Vi skal ud at se, hvordan andre kommuner gør det. I København er der nogle meget store institutioner, som har formået at skabe en lille by med forskellige afdelinger af samme børnehave, siger Helle Blak, der mener, at det er på tide, at der bliver sat skub i byggeriet.

For det første har man kendt til prognoserne længe, og for det andet er der kommet en ghettolovgivning til, som strammer kravene for, hvor mange børn fra udsatte boligområder kommunens institutioner må have indskrevet i fremtiden. Kravet er maksimalt 30 procent. Børnehuset Nord på Kierulffsvej har imidlertid en langt højere andel, og det gør alt sammen, at børn fra Ringparken skal spredes i kommunens øvrige institutioner, hvoraf flere i dag ligger i nord- og østbyen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk