15. maj 2021
Covid-19-projektet »Vi tester Danmark« var i Ringparken i Slagelse i januar. Foto: Dorte Abrams
Covid-19-projektet »Vi tester Danmark« var i Ringparken i Slagelse i januar. Foto: Dorte Abrams
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er udsatte boligområder uden høj smitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er udsatte boligområder uden høj smitte
Slagelse - 10. marts 2021 kl. 09:52
Af Per Vagnsø

Mens debatten raser for og imod tvungne coronatest i Odense-bydelen Vollsmose, kan borgmester John Dyrby Paulsen (S) konstatere, at de store, lokale boligområder med mange beboere af udenlandsk herkomst ikke på nogen måde skiller sig ud i de ugentlige opgørelser over smittens udbredelse i Slagelse Kommune.

Han fortæller, at hele 85 procent af de smittede i kommunen er etnisk danske, og at der ved den ugentlige opgørelse sidste torsdag for eksempel havde været én smittet person på Motalavej i Korsør.

- Så det er ikke voldsomt. Det er altså ikke noget, der stikker ud, siger borgmesteren.

John Dyrby Paulsen ser to, mulige årsager til den gode udvikling: Enten er der simpelthen ikke specielt udbredt smitte i de sociale boligområder, ellers også bliver der ikke testet nok, og han hælder til den positive udlægning:

- Vi kan se, at de mobile testenheder bliver brugt i boligområderne, og det er noget, vi holder øje med hele tiden, men der kan ske mange ting. Vi kan ikke være sikre på, at de faldende smittetal, vi har nu, fortsætter, siger han.

Hos Fællesorganisationens Boligforening (FOB) er det også direktør Flemming Stenhøj Andersens opfattelse, at for eksempel Ringparken i Slagelse ikke er plaget af mere coronasmitte end andre dele af byen.

- Det er mit klare intryk, at der ikke er nogle ekstraordinære problemer i Ringparken eller andre af kommunens sociale boligområder, siger han og nævner som borgmesteren, at det så anderledes ud tidligere i corona-forløbet.

Her har blandt andet Ringparken været mål for en omfattende oplysningsindsats med skilte på forskellige sprog, et hygiejnekursus og både FOB-medarbejdere og beboere, der køber ind for ældre og andre, der helst ikke skal for meget ud blandt andre.

- Jeg kan ikke sige, at det i sig selv er det, der holder smitten væk, men det er i hvert fald en god måde, og selvfølgelig er der også en tilfældigheds-faktor som i Ishøj, afhængig af, hvad der er af aktiviteter, hvor mange mennesker er samlet, siger Flemming Stenhøj Andersen og roser beboerne for at have ageret rigtig hensigtsmæssigt.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk