19. oktober 2018
Nye stole bæres ind i den kommende sushi-restaurant på Fisketorvet. Den nye restaurantejer Chao Xiong ønskede ikke at blive fotograferet før restauranten står helt klar sidst på måneden. Foto: Arne Svendsen
Nye stole bæres ind i den kommende sushi-restaurant på Fisketorvet. Den nye restaurantejer Chao Xiong ønskede ikke at blive fotograferet før restauranten står helt klar sidst på måneden. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her åbner Vestsjællands største sushi-restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her åbner Vestsjællands største sushi-restaurant
Slagelse - 19. september 2018 kl. 06:15
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det bliver Vestsjællands største sushi-restaurant med 130 pladser, og det bliver med rigtig høj kvalitet.

Det siger 29-årige Chao Xiong, som Sjællandske traf tirsdag i færd med at bære stole ind i det spisested på Fisketorvet i Slagelse, som i flere år blev drevet som kinesisk restaurant af hendes fars gode ven, Peter Chou Lin.

Restaurant Siang Jiang er jo siden flyttet til Rosengården, og siden denne flytning har flere koncepter været forsøgt i bestræbelserne på at få en stabil restaurations-virksomhed op at stå i lokalerne på Fisketorvet.

Først var der bøfhus, så gammeldags mad og senest er der blevet solgt nudelsuppe fra NaiNa's Noodles.

Men fra slutningen af denne måned vil der være sushi på menu-kortet, oplyser Chao Xiong, der regner med, at bemandingen på det nye sted kommer til at bestå af fem ansatte i køkkenet og fem-seks tjenere.

»Alt'n Sushi« kalder Chao Xiong den nye restaurant - et navn der må siges af være et mix mellem engelsk og dansk.

Hun er vokset op i Danmark, men med tæt tilknytning til kinesisk mad, idet hendes forældre i en årrække drev en kinesisk restaurant i Helsingør. Senere har hun arbejdet flere andre steder i landet.

- Jeg har altid drømt om at få min egen restaurant, men det skulle ikke være med kinesisk mad, siger Chao Xiong.

Hun er mere til sushi, og har blandt andet arbejdet i en sushi-restaurant på Amagerbrogade i København.

- Jeg lægger meget vægt på friske varer, så gæsterne skal først krydse af, hvad de vil have. Hvorefter det bliver fremstillet i køkkenet. Der medfølger gratis is og kaffe, hvor vi også lægger meget vægt på kvaliteten, siger Chao Xiong, der har købt restauranten af Peter Chou Lin.

Chao Xiong oplyser, at hun satser på at kunne åbne den nye restaurant inden Sct. Michaels Nat.

- Men til den tid vil vi dog ikke være helt klar i køkkenet, så derfor vil vi kun kunne tage et begrænset antal gæster ind. Vi vil ikke være helt oppe på fuld kapacitet før til 1. oktober, siger Chao Xiong.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk