29. september 2021
Det nye bibliotek skal fungere som skole- og folkebibliotek for børn og voksne i Slots Bjergby.
Det nye bibliotek skal fungere som skole- og folkebibliotek for børn og voksne i Slots Bjergby.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helt nyt: Vil rykke på faglighed hos elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Helt nyt: Vil rykke på faglighed hos elever

Det nye kombinationsbibliotek i Livshuset på Hashøjskolen i Slots Bjergby ser nu dagens lys. Både skoleleder, institutionsleder og børnene glæder sig over det nye bibliotek, som også er en indsats for at se, om nærbiblioteket kan være med til at rykke på det faglige hos eleverne.

Slagelse - 12. september 2021 kl. 16:03
Af Mathias Skov Jepsen

Da klokken slår elleve, ringer det ind til fællessamling i Livshusets Livssal på Hashøjskolen i Slot Bjergby. Anledningen er indvielsen af et nyt, borgerdrevet kombinationsbibliotek, der skal være til glæde for både børn og voksne i området.

Biblioteket er placeret på skolen, men skal fungere som en kombination mellem skole- og folkebibliotek, hvor alle borgere frit kan vælge mellem de 2623 fysiske bøger, der er opstillet i biblioteket eller bestille materialer hjem.

Biblioteket er et samarbejde mellem Hashøjskolen samt Slagelse Bibliotekerne og Borgerservice. Det nye bibliotek skal blandt andet være med til at styrke elevernes læselyst og -evne ved at stille mange forskellige bøger til rådighed. Samtidig er det ønsket, at udlånet stiger, fortæller skoleleder ved Hashøjskolen Poul Erik Gudiksen til Sjællandske.

- Biblioteket har udmøntet sig som projekt de sidste tre år. Det, der sker nu, er også, at der kommer mange tilflyttere til området. Det gør det til et godt sted at etablere et bibliotek, og det smitter forhåbentligt af på både elever og forældre.

Et fagligt greb

Johan Otte, der er leder af Slagelse Biblioteker og Borgerservice, anså muligheden for et samarbejde som et vigtigt tiltag i et område i rivende udvikling.

- Det er et fedt område, og så er det let at være en del projektet, fordi der er en masse god energi og udvikling til stede.

Samarbejdet kom i stand efter en uformel samtale mellem Poul Erik Gudiksen og Johan Otte, som begge havde håbet på at kunne afholde åbningsfest i kombinationsbiblioteket sidste år. Det satte coronapandemien i mellemtiden en stopper for.

Udover ønsket om, at borgerne får stor glæde af det nye bibliotek, så er forhåbningen også, at det nye kombinationsbibliotek kan højne fagligheden og give noget viden tilbage til bibliotekerne, fortæller Johan Otte.

- Fagligt er vi interesserede i, om det kan flytte noget rent fagligt hos børnene. Vi håber selvfølgelig også på, at vi kan få noget læring ud af det, som vi kan bruge fremadrettet - også uden for bibliotekerne, afslutter han.

»Det er fedt«

Nogle af dem, der kommer til at bruge biblioteket, er Laura, Caroline og Frederik, som alle går i sjette klasse på Hashøjskolen. De er særligt glade for, at den lange transporttid til Slagelse, for at låne bøger, endelig er slut.

- Det er rigtigt fedt, at man ikke skal til Slagelse mere for at låne bøger, fortæller Laura Skelvig Andersen.

- Det er også godt, at man kan låne bøger, selv hvis ens forældre måske har sent fri, siger Frederik Ørum Boldt Madsen, der er enig med sin klassekammerat.

Det nye bibliotek er også en oplagt mulighed for at låne flere bøger, forklarer Caroline Lemvig.

- Jeg kommer helt sikkert til at låne flere bøger, når det er så tæt på, siger hun, og bakkes op af de to andre.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk