2. august 2021
Heller ikke i år bliver der fugleskydning i Korsør Lystskov ved Sommerlyst. Foto: Helge Wedel
Heller ikke i år bliver der fugleskydning i Korsør Lystskov ved Sommerlyst. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Heller ingen skovskud i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heller ingen skovskud i år

For andet år i træk er fugleskydningen ved Sommerlyst aflyst. Ny kongeserie på Korsør-siderne i Sjællandske.

Slagelse - 15. juni 2021 kl. 09:03
Af Helge Wedel

I dag tirsdag eller forrige tirsdag ville skud have braget løs i Korsør Lystskov, når Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab afvikler årets fugleskydning, som altid finder sted den anden eller tredje tirsdag i juni. Men for andet år i træk er fugleskydningen aflyst.

- Det kræver lang tids forberedelse og flere tilladelser, og udviklingen for coronarestriktioner var på det tidspunkt uafklarede, siger selskabets statsminister Jørn-Ole Didriksen om aflysningen.

Han tilføjer, at afstandskrav heller ikke lader sig praktisere ved den traditionsrige frokost for slet ikke at tale om »han-ballet«, hvor der danses.

Aflysninger er yderst sjældne for det historiske selskab, der i år kunne have afviklet den 182. udgave af fugleskydningen.

Aflysning ud over den i 2020 har der ikke været siden 2. Verdenskrig fra 1940-45, hvor tyskerne forbød den traditionsrige skydning i skoven. Tidligere er der også aflyst i 1933, 1935 og 1936, men her fortaber årsagerne sig i historiens store glemmebog.

Serie om fuglekongerne

Som i fjor vil Sjællandske også i år som et lille lokalhistorisk plaster på aflysningssåret her på Korsør-siderne i den kommende tid at præsentere et udpluk af de mange fuglekonger med fakta om deres virke i Korsør.

Forening for alle

Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab er i dag en forening, hvor alle interesserede kan melde sig ind, men historisk var det tidligere kun for det såkaldte bedre borgerskab og byens erhvervsdrivende. Der knytter sig derfor masser af lokalhistorie til fuglekongerne, som givet hos mange især ældre læsere vil få minderne frem om en svunden Korsør-tid.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk