23. juli 2019
67-årig vognmand fængsles inden udlevering.
67-årig vognmand fængsles inden udlevering.
Foto: Free/Colourbox.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hashdømt vognmand fængsles inden udlevering til Frankrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hashdømt vognmand fængsles inden udlevering til Frankrig
Opdateret 19. juni 2019 kl. 13:30
Slagelse - 19. juni 2019 kl. 12:09
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

67-årige Jørn Lisberg skal fængsles inden udlevering til Frankrig.

Det slog en dommer fast ved Retten i Næstved onsdag middag ved et grundlovsforhør, efter at politiet tidligere på morgenen, rettere klokken 8.22, havde anholdt den hashdømte Slagelse-vognmand på hjemadressen.

Den nu fængslede sad på anklagebænken grundet begæring om varetægtsfængsling, fordi anklagemyndigheden ved anklager Siw Olsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, anså det for risikabelt, at den 67-årige ville flygte, inden han sendes til Frankrig.

Og den betænkning fulgte dommeren, særligt når man tænker på det faktum, at manden tidligere har modsat sig strafforfølgelse ved at lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling - uden lægeligt belæg.

Baggrunden er landsrettens kendelse forleden, hvor den godtog Rigsadvokatens afgørelse fra august om, at Jørn Lisberg skal udleveres til straffuldbyrdelse. Det gælder mere specifikt en dom på syv års fængsel, som Jørn Lisberg i 2016 fik for indsmugling af 103 kilo hash.

Det har dog indtil nu været stort set umuligt for de franske myndigheder at få sat kløerne i den dømte, der altså bor i Danmark og desuden også er tidligere dømt for narkokriminalitet i Danmark.

Han skal tilbringe tiden i Nyborg indtil 11. juli, hvor der ventes fristforlængelse. Udleveringen til Frankrig har Jørn Lisberg og dennes advokat, Peter Christiansen, kæret og vil nu søge Procesbevillingsnævnet om at få den prøvet ved Højesteret.

arrow Læs også: Udlevering af hashdømt Slagelse-vognmand lader vente på sig
arrow Hashdømt vognmand fængslet
20. juni 2019 kl. 18:01 Opdateret: kl. 11:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk