21. august 2018
Jens Würtz ved en af de fire flagstænger, som er hevet op fra deres betonsokkel. Nu bliver de atter støbt ned i større huller med endnu mere beton.
gallery icon

Se billedserie

Jens Würtz ved en af de fire flagstænger, som er hevet op fra deres betonsokkel. Nu bliver de atter støbt ned i større huller med endnu mere beton.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hærværk plager vandrerhjem: Nu udloves dusør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hærværk plager vandrerhjem: Nu udloves dusør
Slagelse - 18. juli 2018 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse Vandrerhjem, som i dag hedder Slagelse Hostel, har igen været ramt af hærværk. Og det ærgrer entreprenør/forpagter Jens Würtz, som hver dag bruger 12-14 timer på at få stedet til at fremstå så indbydende som muligt. Denne gang gik det ud over en række flagstænger ud mod Bjergbygade, som ellers var støbt i beton i jorden:

- Det er altså ikke noget, man bare lige gør. Men det kan være, at betonen er smuldret lidt på grund af tørken, spekulerer han.

Ikke alene er flagstængerne hevet op fra deres betonsokkel - hærværksmændene har også stjålet de tilhørende flag, der ellers symboliserer, at gæster fra alle nationer er velkomne.

- Jeg forstår ikke, hvorfor nogen synes, det er sjovt at ødelægge andres ejendom. Udgifterne er måske til at overse - jeg anslår, det løber op i 10-12.000 kroner - men det er bare så træls, siger entreprenøren, hvis jyske dialekt her kommer til sin ret.

Han udlover en dusør på 2.000 kroner til eventuelle vidner, der kan føre politiet på sporet af hærværksmændene.

- Nogen må have set noget, siger Würtz om hærværket, som skete natten til lørdag.

Hærværket er meldt til politiet, som også har givet Jens Würtz flere råd, som han nu følger:

- Dels vil vi spærre indgangen fra Bjergbygade efter klokken 18, og så har jeg lavet en aftale med et firma, som opsætter video-overvågning på hele området, siger han.

Dermed vil al færden på hele området omkring Slagelse Hostel blive optaget, og Würtz håber, at det vil være med til at afskrække både tyve og hærværksmænd.

- Det er ærgerligt, vi er kommet dertil, at et stort hegn og videoovervågning er nødvendig, men sådan er det åbenbart blevet, konstaterer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk