19. november 2018
Blandt gaverne til 75 års jubilaren var naturligvis boksehandsker. Her har formand John Gade Nielsen iført sig et par. Til venstre for ham bestyrelsesmedlemmerne John Holm Jørgensen og Tina Nyvang og til højre for ham bestyrelsesmedlem Morten Rasmussen. Udover disse er kasserer Per Nielsen med i bestyrelsen, men han kunne desværre ikke deltage i receptionen på grund af sygdom.
gallery icon

Se billedserie

Blandt gaverne til 75 års jubilaren var naturligvis boksehandsker. Her har formand John Gade Nielsen iført sig et par. Til venstre for ham bestyrelsesmedlemmerne John Holm Jørgensen og Tina Nyvang og til højre for ham bestyrelsesmedlem Morten Rasmussen. Udover disse er kasserer Per Nielsen med i bestyrelsen, men han kunne desværre ikke deltage i receptionen på grund af sygdom.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hårdtslående klub har gjort Korsør kendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hårdtslående klub har gjort Korsør kendt
Opdateret 17. juni 2013 kl. 14:10
Slagelse - 15. juni 2013 kl. 16:48
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Korsør var i mange år Danmarks bokseby nummer et. I 80-erne var Korsør Amatør-Bokseklub syv år i træk Danmarks bedste bokseklub, og den tid blev blandt andet mindet fredag, da klubben fejrede 75 års jubilæum og indvielse af »nyt« flot renoveret klubhus efter branden i januar.

- Skulle jeg opregne alle de mesterskaber vi fik i 80-erne, fik vi ikke noget at spise i dag, lød det fra formand gennem 35 år John Gade Nielsen, da han i sin tale fortalte om forskellige hændelser fra klubbens lange historie.

Den »gyldne« generation talte jo blandt andre Kenneth Franklin, der har klubrekord med 262 kampe for klubben, nuværende Kultur- og Fritidsudvalgsformand Jesper D. Jensen og ikke mindst hele Danmarks bokse-Brian Nielsen. Sidstnævnte og Franklin var mødt frem til jubilæet, mens Jesper D. havde forfald, da han skulle være såkaldt supervisor til et professionelt stævne i udlandet.

- Men vi er da godt på vej frem igen, fortæller John Gade Nielsen, med henvisning til, at klubben netop har fået to danske mestre, nemlig Emil Lindebjerg og Achmed Achmed.

Klubben har omkring 100 medlemmer, og formanden fortæller, at man i sin tid var foregangsklub med hensyn til kvindeboksning.

- Sidst i 70-erne havde vi omkring 100 piger, der gik til boksning. De måtte dog ikke bokse kampe i Danmark, så indtil det blev tilladt, måtte de bokse i Malmø, fortæller John Gade Nielsen.

I bedemandens bog

Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, Anders Nielsen (S), glædede sig på kommunens vegne over jubilæet.

- Det viser det store og flotte engagement, som er på frivillighedsområdet. Som frivillige er I med til at sikre og også udvikle foreningslivet, så byens og kommunens borgere kan holde sig sunde og raske i fritiden. Selvom der selvfølgelig af og til er nogle, som kan risikere at gå hjem netop fra jeres forening med lidt skrammer i ny og næ, sagde Nielsen.

Han citerede den amerikanske boksechamp Joe Frazier for følgende: - Boksning er den eneste sport, hvor du kan få ødelagt hjernen, stjålet dine penge og få dit navn i bedemandens bog..

Et udsagn der fremkaldte et lidt skævt grin fra blandt andre Brian Nielsen.

Flot renovering

Som tidligere nævnt var jubilæet faktisk i marts, men dengang blev det ikke holdt på grund af brandattentatet, der også ødelagde mange af klubbens historiske ting.

Alt er dog nu flot igen, og John Gade Nielsen glæder sig over, at man har fået en god behandling af det involverede forsikringsselskab.

På jubilæumsdagen var der også en hilsen fra formanden for Slagelse Idræts Råd, Jørn Nielsen, der omtalte klubben som en magtfaktor i danske boksning, som også har gjort sig på internationalt plan.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk