21. oktober 2018
De fleste vestsjællandske sommerhuse er ganske almindelige uden al mulig luksus, og dem er der masser af lejere til. Arkivfoto: EDC
De fleste vestsjællandske sommerhuse er ganske almindelige uden al mulig luksus, og dem er der masser af lejere til. Arkivfoto: EDC
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håber på flere sommerhuse til leje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håber på flere sommerhuse til leje
Slagelse - 17. maj 2018 kl. 08:17
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommer efter sommer mangler der sommerhuse til udlejning ved »Sjællands Vestkyst«, men nu er der en chance for, at flere af dem, der ejer sommerhusene, får lyst til at leje dem ud. Den økonomiske gulerod i form af muligheden for at tjene flere skattefri kroner ved det er øget markant, efter at regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet har aftalt, at det skattefri bundfradrag ved sommerhus-udlejning skal sættes op fra 21.900 kroner til 40.000 kroner om året.

Direktør Jens Müller, VisitVestsjælland, er rigtig glad og fremhæver, at forhøjelsen indføres med tilbagevirkende kraft fra i år.

- Jeg håber i allerhøjeste grad, at det vil give flere sommerhuse til udlejning. Det kan eventuelt inspirere flere til at leje ud og måske også få dem, der allerede lejer ud, til at leje mere ud, siger turistdirektøren.

VisitVestsjælland har på flere møder med ejere af de lokale sommerhuse »lokket« med, at en større skattefordel ved udlejning var undervejs, men forhøjelsen af bundfradraget er større, end branchen havde ventet, og nu ser Jens Müller frem til, at udlejningsbureauerne gør en ekstra indsats for at få flere til at leje ud.

- Vi har 12.000 sommerhuse i området, og under fem procent af dem udlejes, fortæller Jens Müller. Dermed vil selv en beskeden stigning i antallet af sommerhuse til leje skabe betydelig vækst i omsætningen.

- I gennemsnit står vores sommerhuse tomme 300 dage om året. Nogle siger, at deres sommerhus ikke er noget særligt, men dem, vi lejer ud, er ganske almindelige. De fleste, der lejer dem, er danskere. Der er også tyskere, men det er jo ikke den jyske vestkyst med store spa-sommerhuse det her, konstaterer Jens Müller.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk