8. december 2019
Flere politikere - særligt Venstres gruppeformand, Knud Vincents - undrer sig over, hvorfor en ændring af styrelsesvedtægten skal på byrådsdagsordenen allerede nu. Han kalder det »hastværk«.
Flere politikere - særligt Venstres gruppeformand, Knud Vincents - undrer sig over, hvorfor en ændring af styrelsesvedtægten skal på byrådsdagsordenen allerede nu. Han kalder det »hastværk«.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gruppeformand undrer sig: - Hvorfor dette hastværk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gruppeformand undrer sig: - Hvorfor dette hastværk?
Slagelse - 15. marts 2018 kl. 07:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) finder sig tilsyneladende ikke i flere beskyldninger om dette og hint fra politiske modstandere. Efter varsel i sidste uge opsagde flertallet bag ham i weekenden samarbejdsaftalen mellem byrådets partier.

arrow Læs også: Vraget politisk mindretal stævner kommune

Samtidig lægger man op til ændring af styrelsesvedtægt, og »hellere få det ændret nu, inden man kommer for godt i gang.«

Sådan siger borgmester John Dyrby Paulsen (S), efter særligt Venstres gruppeformand, Knud Vincents, har undret sig over, hvorfor en ændring af styrelsesvedtægten - og dernæst en mulig omkonstituering, som efter planen kan koste oppositionen formandsposter - skal tvinges igennem netop her i marts.

- Det giver jo ikke rigtig mening i en tid, hvor vi står over for en konflikt og har alle mulige andre udfordringer, ikke mindst organisatorisk, som vi hellere skulle tage fat i, siger gruppeformanden, der ydermere hæfter sig ved, at strukturen, som den er i dag - og de følger, den har - ikke kan komme bag på borgmesteren her kun tre måneder efter, at den blev vedtaget ved konstitueringen i december.

Ifølge John Dyrby Paulsen er det dog ikke fornuftigt at udsætte et punkt om ændring af styrelsesvedtægten, når ønsket er der nu.

- Hvorfor skulle vi det? Udvalgene, som de er nu, er i gang med at orientere sig, så det gælder da om at få tilpasset så hurtigt, det er muligt, fortæller borgmesteren, der bemærker, at det ellers vil kunne betragtes som spildt arbejde, hvis udvalgene får lov at fortsætte, velvidende at strukturen skal laves om.

Han afviser desuden påstandene om, at der skulle være tale om en politisk udrensning, og at en ændring af styrelsesvedtægten ikke er sagligt begrundet. Det efter i Sjællandske at have læst om kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der slår fast, at man ikke må ændre i styrelsesvedtægten, hvis baggrunden er personlige, politiske stridigheder og manglende samarbejdsevner, som ellers blev lagt frem som grundlag for en opsigelse af samarbejdet i weekenden.

- Det er ikke baggrunden for en ændring af styrelsesvedtægten, siger han.

arrow Ekspert efter Randers-dom: Slagelse-borgmester har en dårlig sag
05. april 2018 kl. 19:48 Opdateret: kl. 19:48
arrow Ekspert: - Opsigelsesmail stiller borgmesteren svagt
04. april 2018 kl. 06:40 Opdateret: kl. 22:47
arrow Borgerlige påpeger manglende mail i forhandlingsforløb
31. marts 2018 kl. 06:14 Opdateret: kl. 21:14

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk