5. august 2021
Henrik Brodersen (DF) fik 759 personlige stemmer ved valget i 2017. Her står han sammen med partiets nuværende gruppeformand, Palle Kristiansen, ved stemmeoptællingen i 2017.
Henrik Brodersen (DF) fik 759 personlige stemmer ved valget i 2017. Her står han sammen med partiets nuværende gruppeformand, Palle Kristiansen, ved stemmeoptællingen i 2017.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gruppeformand slået af veteran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gruppeformand slået af veteran

Byrådsmedlem Henrik Brodersen (DF), tidligere folketingsmedlem, er blevet valgt som spidskandidat ved efterårets kommunalvalg. Gruppeformand i byrådet Palle Kristiansen stillede også op.

Slagelse - 06. juni 2021 kl. 16:00
Af Carsten Lysdal

På sin fødselsdag, torsdag den 3. juni, blev nu 57-årige Henrik Brodersen (DF) valgt som spidskandidat for partiet i Slagelse Kommune.

Det skete efter et kampvalg, hvor både han og den siddende gruppeformand i byrådet, Palle Kristiansen, stillede op. Førstnævnte fik to tredjedele af de 30 stemmer.

Henrik Brodersen har været med i byrådsregi i 20 år, først i den tidligere Skælskør Kommune og senere i Slagelse som følge af kommunesammenlægningen, og røg ud af Folketinget i 2019 efter i alt otte år på Christiansborg. Han sad på tinge fra 2007 til 2011 og senere fra 2015 til 2019.

Grundet sit politiske hverv på Christiansborg har han ad flere omgange afvist dels at være gruppeformand, dels spidskandidat for partiet lokalt.

- Når jeg ikke har bejlet til posten, var det på grund af mit job på Christiansborg. Men jeg har da haft lyst, og nu blev jeg spurgt af bestyrelsen, siger han og bemærker sin erfaring, der tæller i alt 30 år som folkevalgt, når man lægger de to år i regionsrådet oven i de 20 byrådsår og årene i Folketinget.

Overvejede om det skulle slutte helt

Han glæder sig over valget, som et flertal af medlemmerne traf torsdag aften.

- Og jeg ser det også som et sundhedstegn, at der skulle et kampvalg til, siger han og beskriver, at han for tiden har det rigtig godt.

Han har ellers skrantet, som han selv beskriver det, fordi helbredet ikke er, som det var engang.

- Jeg har på grund af min sygdom da også tænkt, om jeg overhovedet skulle stille op. Men selvfølgelig skal jeg da det, slår han fast.

Gruppeformandspost er »naturlig«

Ved sidste kommunalvalg i 2017 var det løsgænger Ann Sibbern, der stod øverst på listen. Hun blev efter valget 2. viceborgmester og var altså Dansk Folkepartis lokale spids.

Tidligere i år meldte hun sig dog ud af partiet, efter hun nogle måneder forinden havde overdraget gruppeformandskasketten til Palle Kristiansen.

Dengang var Henrik Brodersen ikke umiddelbart med på at blive gruppeformand. Det giver dog mening nu, siger han.

- Det er da oplagt, at jeg skal være gruppeformand, i og med jeg også er blevet valgt som spidskandidat, fortæller han og pointerer, at han ikke vil pege på nogen borgmesterkandidater endnu. Hverken Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen, der sidder på tronen, eller Venstres Knud Vincents.

- Jeg må være ærlig at sige, at jeg nok ikke har de store forventninger til selv at blive borgmester, men jeg vil heller ikke pege på nogen andre endnu. Det har vi aldrig gjort før et valg. Vi har en regel om, at vi skal have vælgernes dom først, siger han og bemærker, at DF's medspil i et budgetforlig fra efteråret - fremlagt af John Dyrby Paulsen - ikke siger noget om fremtiden.

- Vi vil søge at få mest mulig politik igennem hos den borgmester, der har brug for vores stemmer. John leverede på ældreområdet sidste år, hvor de andre ikke gjorde - derfor gik vi med der. Men vi har lavet budget både med Socialdemokratiet og Venstre, når man ser tilbage, så man kan ikke sige, at vi har valgt side, bare fordi vi har lavet et enkelt budget sammen med den siddende borgmester, siger han.

Tilfredsstillende udfald

Lokalformand Peter Kiralyfalvy er glad for valget af Henrik Brodersen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har brug for et af de sikre kort. Derfor er jeg også tilfreds, siger formanden på vegne af en bestyrelse, der havde indstillet, at netop Henrik Brodersen blev spidskandidat.

Han bemærker, at valget forløb i god ro og orden, og at der internt er fredeligt i partiet lokalt.

- Han er valgt, og det kan alle bakke op om, og det er selvfølgelig også vigtigt, at vi vælger en kandidat, som vel nok kan betegnes som en veteran inden for politik, mener Peter Kiralfalvy.

Dansk Folkeparti har efter Ann Sibberns afgang tre medlemmer i byrådet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk