20. september 2019
Kommunegaranti baner vejen for et dige. Om en uge ved man, om det bliver i år, at etableringen kan fange an. Her et billede fra 2013.
Kommunegaranti baner vejen for et dige. Om en uge ved man, om det bliver i år, at etableringen kan fange an. Her et billede fra 2013.
Foto: RASMUSSEN PER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundejere har kæmpet i årevis: Dige har aldrig været tættere på end nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundejere har kæmpet i årevis: Dige har aldrig været tættere på end nu
Opdateret 21. august 2019 kl. 12:43
Slagelse - 21. august 2019 kl. 10:41
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det forholdsvis nystiftede Næsby Strand Digelag, der så dagens lys efter en stiftende generalforsamling den 22. maj, kan se lys for enden af tunnellen. I hvert fald øjner medlemmer, herunder hundredvis af grundejere i Næsby Strand, som har døjet med skader efter stormfloder og oversvømmelse de seneste mange år, et dige, hvilket de har kæmpet for i årevis.

arrow Læs også: Kommune uenig i lodsejers klage

Således har Slagelse Kommunes økonomiudvalg mandag givet tilsagn om en kommunegaranti. En beslutning, som skal konfirmeres i byrådet i næste uge, hvilket dog ventes at blive en formel sag.

Der var bred enighed i udvalget forleden, hvilket dels skyldes, at kommunen i forbindelse med netop etablering af foranstaltninger i forhold til kystbeskyttelse ikke er underlagt samme krav, som hvis den udsteder garantier for lån til andre anlægsprojekter.

Der er nemlig ingen såkaldt deponeringsforpligtelse, hvilket mere præcist kan oversættes til, at kommunen ikke skal sætte det millionbeløb til side i kommunekassen, som nu garantien lyder på.

For digelaget og beboere i de lavest liggende områder, der helt tilbage i 2006 mærkede naturens ubarmhjertighed og efterfølgende tog de første spæde skridt til en kystsikring, betyder det alverden, at der nu kan sættes hak ved garantien.

- Det er rigtig godt for projektet. Det er noget, vi har kæmpet for længe, siger Børge Carlsen, der er medlem af laget.

Selv om vejen er banet for et dige, der blev endeligt godkendt af erhvervs-, plan- og miljøudvalget den 1. december 2015 og senere stadfæstet af Fødevareklagenævnet i juni 2017, eftersom afgørelsen blev påklaget, er der stadigvæk fugtige håndflader blandt særligt digelagets medlemmer.

En sidste tilladelse, som kommunen har truffet beslutning om i forhold til afvanding, har nemlig klagefrist den 28. august - altså om en uge - så først derefter ved man, om endnu et klagenævn skal i gang.

- Og her ved vi jo godt, at det kan tage mange måneder, før der ligger en afgørelse, og vi kan komme i gang, lyder det fra Børge Carlsen.

Et par klager er det allerede blevet til, men de er alle tilbagevist. Så det er kun, hvis der kommer nye, der skal forbi klagenævnet, at sagen om muligt kan blive forhalet endnu engang.

Næsby Strand Digelag er selv bygherre på projektet, hvis samlede omkostninger beløber sig til 8,8 millioner kroner.

arrow Fortidens synder skyld i dige-udsættelse
31. august 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 18:03
arrow Dige spoleret i 11. time: Grundejere må vente i endnu et halvt år
29. august 2019 kl. 16:33 Opdateret: kl. 17:04
arrow Syltede grundejere får garanti efter »absurd« forløb
27. august 2019 kl. 11:44 Opdateret: kl. 12:46

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk