29. september 2020
Grønland kræver millioner af Slagelse Kommune for borger, der er blevet dømt for kriminalitet i Danmark.
Grønland kræver millioner af Slagelse Kommune for borger, der er blevet dømt for kriminalitet i Danmark.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønland vil ikke længere betale: Danske kommuner i klemme for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønland vil ikke længere betale: Danske kommuner i klemme for millioner

Grønlandske udviklingshæmmede, som anbringes i Danmark, fordi landet ikke selv har et tilbud, kan blive dyre bekendtskaber for kommuner som Slagelse. Aktuelt står man med et tilbagebetalingskrav på rundt regnet 11 millioner kroner, fordi en borger har begået kriminalitet på dansk jord.

Opdateret 11. august 2020 kl. 12:14
Slagelse - 11. august 2020 kl. 12:12
Af Carsten Lysdal

Kommuner som Slagelse, Lolland, Kalundborg og Odsherred tager et stort ansvar, når eksempelvis udviklingshæmmede medborgere fra nord, herunder Grønland, visiteres til et tilbud i Danmark. Særligt Slagelse har igennem tiden haft mange grønlændere anbragt, alene fordi Grønland ikke selv har de tilbud, der kræves. Pt. 24 udviklingshæmmede.

Egentlig er Slagelse Kommune forpligtet til at tage imod ifølge serviceloven. Det kan dog ende som en dyr fornøjelse, må kommunen nu erkende.

Således er der landet et tilbagebetalingskrav på 11,17 millioner kroner på kommunens bord, fordi en borger, som Grønland egentlig har betalt for, har begået kriminalitet - og er blevet dømt - under sin anbringelse i Danmark.

Har ændret praksis

For med en dom på dansk jord overgår betalingsforpligtelsen til den danske kommune, der har borgeren anbragt, også selv om det er de grønlandske myndigheder, der har stået for visiteringen.

En praksisændring vedtaget i 2018 betyder, at kommunen skal betale det beløb tilbage, som Grønland har betalt siden 2015, hvor den udviklingshæmmede borger fik en dom til psykiatrisk behandling ved en dansk ret.

Fakta
  • Historisk har Grønland betalt for de borgere, de visiterer til Danmark med og uden dom. Borgerne visiteres, da Grønland ikke selv har tilbud, og Danmark jf. serviceloven er modtagerforpligtet. Historisk blev opholdskommunen til handlekommune, da de grønlandske myndigheder ikke kan handle i Danmark. Ved kommune skift skiftede handleforpligtigelsen til ny kommune jf. retssikkerhedsloven.
  • Slagelse Kommune har mange grønlandske borgere anbragt i kommunens botilbud for voksne udviklingshæmmede, idet kommunen i forbindelse med kommunalreformen overtog de af amtets institutioner, der var beliggende i Slagelse Kommune.
  • Historisk var det det tidligere Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt overtog Andersvænge ved udlægningen af Statens Åndssvageforsorg til amterne i 1980), der var modtageamt for udviklingshæmmede grønlændere, ligesom Storstrøms Amt var modtageamt for udviklingshæmmede borgere fra Færøerne.
  • Alle rammeaftalens parter er forpligtet på forsyning af pladser til borgere fra Grønland og Færøerne med vidtgående handicap, der er visiteret til ophold i Danmark.
  • De grønlandske myndigheder har skiftet praksis, således at de nu ikke betaler for deres borgere, der har fået en dansk dom. De henholder sig til Ankestyrelsesafgørelse af 4. februar 2020 som fastslår, at når en grønlandsk udviklingshæmmet borger der er anbragt i Danmark begår kriminalitet og dømmes efter den danske lovgivning, så bliver den grønlandske borger en dansk kommunal forpligtigelse.

Social- og indenrigsministeriet samt Ankestyrelsen bakker desuden op. Afgørelse hos sidstnævnte slår fast, at det er en dansk kommune, der skal overtage handle- og betalingsforpligtigelsen, når en grønlandsk, udviklingshæmmet borger får en dansk dom.

Det er den grønlandske kommune Qeqqata, der har fremsendt tilbagebetalingskravet.

Skal drøftes i større kreds

Også et tilfælde fra Lolland kan blive en dyr, årlig post for Slagelse Kommune. En grønlænder anbragt på den sikrede institution Kofoedsminde visiteres i 1998 til et tilbud i Slagelse på baggrund af en grønlandsk dom. Her begår vedkommende ny kriminalitet og dømmes i 2008, og en fortsat anbringelse kan derfor komme til at koste Slagelse Kommune tre millioner kroner årligt.

Et faktum, man ikke bryder sig om i kommunens forvaltning, som vil tage drøftelsen med ministeriet og i Styregruppen for Rammeaftale Sjælland.

- Vi er ifølge bekendtgørelsen forpligtet til at tage imod borgere, så det gør vi. Dette er dog et spørgsmål om, hvorvidt det er den enkelte kommune eller alle som en helhed, der skal betale, mener direktør på området Vini Lindhardt, der sammen med de øvrige berørte kommuner opfordrer eksempelvis Kommunernes Landsforening til at indgå dialog med ministeriet om en nyfortolkning af lovgivningen.

Her nævnes også et fokus på grønlændernes retssikkerhed, idet al kontakt og ansvar fra grønlandske kommuner reelt ophører, når der måtte falde en dansk dom.

Slagelse Kommune betaler intet tilbage, før de retslige og politiske aspekter i sagen er afklaret, lyder det fra kommunen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk