16. oktober 2021
Nu kan borgere i Slagelse snart få gratis juridisk hjælp, når KFUM åbner for gratis retshjælp. Arkivfoto.
gallery icon

Se billedserie

Nu kan borgere i Slagelse snart få gratis juridisk hjælp, når KFUM åbner for gratis retshjælp. Arkivfoto.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis retshjælp åbner tirsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gratis retshjælp åbner tirsdag

KFUM åbner gratis retshjælp i Slagelse, og det falder på et tørt sted. Erfaringer fra foreningens øvrige arbejde i Slagelse viser, at der er et udækket behov.

Slagelse - 27. september 2021 kl. 11:33
Af Anna Gudmann Hansen

Nu kan borgerne i Slagelse Kommune snart få gratis juridisk rådgivning og retshjælp. KFUM's Sociale Arbejdes Retshjælp åbner nemlig i Slagelse.

Retshjælpen kommer til at have hjemme i Daginstitutionen Kongelyset placeret ved Kongelyset 39, og tilbudet åbner tirsdag den 28. september.

Et udækket behov

- Vi oplever et stort udækket behov for gratis retshjælp mange steder i Danmark

Sådan lyder det fra jurist og projektleder June Crondahl fra KFUM's Sociale Arbejde i en meddelelse til Sjællandske. Det uddyber hun over telefonen:

- Når vi snakker med samarbejdspartnere og vores egen institutioner, kan vi høre, der er problemer, der hører hjemme i retshjælpen, siger hun og fortæller, at eftersom KFUM's Sociale Arbejde allerede driver Forsorgscenter Toften, gratis gældsrådgivning og desuden daginstitutionen Kongelyset, ved June Crondahl, at der er behov for retshjælpen.

Hver tirsdag

Retshjælpen kommer til at holde åbent hver tirsdag fra klokken 11 til 16.

Her kan dem, der har brug for det, få hjælp til juridiske spørgsmål om familieforhold og samling, arbejdsforhold, boligleje, arveret, opholdstilladelse, sagsbehandling, korrespondance med modparter og klager over afgørelser fra myndigheder.

- Alle kan komme og få grundlæggende rådgivning på trin 1, siger June Crondahl og uddyber:

- Altså en mundtlig afklaring af, om der er en sag eller ej, en vurdering af sagen.

Et eksempel er, hvis man er i tvivl om, man kan klage over sin boligudlejer eller lignende.

Selvom alle kan komme og få gratis hjælp og grundlæggende rådgivning, er der grænser for, hvor meget ens årlige indkomst må være, for at man kan få længere sagsrådgivning.

Juristerne, man kan møde ved den gratis retshjælp er uvildige jurister eller jurastuderende, og de arbejder alle frivilligt. Der er desuden brug for flere frivillig med en juridisk baggrund, oplyser KFUM.

Man kan både booke en tid til retshjælpen, men man kan også møde op uden en aftale.

KFUM åbner i denne omgang i alt 10 gratis retshjælp i landet. De øvrige steder er Thy, Nykøbing Mors, Frederikshavn, Tønder, Kolding, Grenå, Guldbergsund, Haslev og Rønne. Der findes allerede syv tilbud på landsplan.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk