9. august 2020
Direktør Mogens Pedersen (tv) fremviser en af sine mange busser i »stalden« på Industrivej. Det er ikke endeligt besluttet, hvilke busser, som skal være Fribusser, men de vil blive forsynet med logo og skilte, så brugerne ikke er i tvivl.  Bussens hovedformål er at transportere skoleelever til og fra Stillinge Skole, X-Class samt Trelleborg Friskole, men Fribussen er et gratis tilbud til alle. Bussen kører fra mandag til fredag mellem kl. 6.40 og 17 - undtagen i skolernes ferier. Forsøgsperioden løber frem til december næste år.
gallery icon

Se billedserie

Direktør Mogens Pedersen (tv) fremviser en af sine mange busser i »stalden« på Industrivej. Det er ikke endeligt besluttet, hvilke busser, som skal være Fribusser, men de vil blive forsynet med logo og skilte, så brugerne ikke er i tvivl. Bussens hovedformål er at transportere skoleelever til og fra Stillinge Skole, X-Class samt Trelleborg Friskole, men Fribussen er et gratis tilbud til alle. Bussen kører fra mandag til fredag mellem kl. 6.40 og 17 - undtagen i skolernes ferier. Forsøgsperioden løber frem til december næste år.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis bus til alle om en måned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis bus til alle om en måned
Slagelse - 10. juli 2020 kl. 07:00
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du skal hverken have billet eller buskort, og du skal heller ikke bruge MobilePay eller kontanter. Bussen er helt gratis at benytte for alle borgere i Slagelse Kommune - og samtidig sparer kommunen penge.

Det lyder unægtelig for godt til at være sandt, erkender formand for erhvervs- og teknikudvalget, Villum Christensen (LA):

- De fleste vil nok tænke, at vi har »drukket af potten«. Men den er god nok, og det viser bare, hvor store systemomkostningerne er i dag, siger han.

Som alle andre kommuner har Slagelse en forpligtigelse til at sikre transport for blandt andet skolebørn i landdistrikterne - og det kan løbe helt op i 30.000 kroner pr. elev pr. år, når for eksempel Movia står for kørslen.

- Og intet tyder på, at det bliver billigere i fremtiden. Derfor prøver vi nu at gå helt nye veje - i første omgang som et forsøg, siger han.

Fribussen - som bliver to fysiske busser, leveret af lokale Egons Busser - skal erstatte tre ruter, som allerede nu er blevet nedlagt (linje 438, 439 og 491). Disse tre ruter har kostet kommunen omkring fire millioner årligt, mens fribusordningen forventes at koste det halve.

Det siger sig selv, at to busser ikke kan tilgodese samtlige borgeres behov for bustransport. Men der er gjort et stort forarbejde gennem et års tid, som har involveret en masse borgere gennem flere lokalråd - blandt andet Hejninge-Stillinge Lokalråd, som Kirsten Lambert er formand for:

- Vi fik et udspil fra kommunen, som lød rigtig godt. Dels var det gratis, men vi kunne også selv være med til at forme ruten. Så der blev holdt en masse møder og workshops, så alle parter har kunnet tage del i processen, fortæller hun.

Dermed er det i høj grad brugerne af busserne, som selv har indflydelse på hvor og hvornår, busserne skal køre.

Et stort fokus er naturligvis de mange skolebørn, som skal møde tidligt i skolerne. Men også dem, som for længst er færdige med skole og uddannelse er end velkomne.

Busserne er som sagt for alle borgere i Slagelse Kommune - og er der plads i bussen, kan man blot stige på.

Der vil være faste stoppesteder, og 90 procent af brugerne vil maksimalt have 1500 meter til nærmeste stoppested.

- Men den vil også fungere som en »vinkebus«, hvor man kan vinke til chaufføren i vejkanten, som så kan stoppe og tage en med, hvis det er sikkert og der er plads, siger Kirsten Lambert.

Direktør Mogens Pedersen fra Egons Busser er også spændt på, hvordan fribusserne kommer til at fungere:

- Det er jo en anden type kørsel, end vi er vant til, men jeg har allerede nu flere chauffører, som gerne vil prøve at køre ruten, fortæller han.

Chaufføren skal have et godt lokalkendskab og skal med tiden huske, hvem man kører for.

- Det er en type rute, hvor man nok får et familiært forhold til kunderne, forudser Mogens Pedersen.

Når busserne har kørt et stykke tid, bliver ordningen evalueret af både brugere og kommunen. Går det ikke som håbet, bliver ordningen rullet tilbage. Men håbet er naturligvis, at det bliver en succes til glæde for alle.

- Og hvis det bliver tilfældet, er det ikke utænkeligt, at der senere kan komme endnu flere fribusser, siger Villum Christensen.

Fribusserne triller ud på vejene første gang mandag den 10. august.

For at se en detaljeret plan over hele ruten og stoppesteder/tidspunkter, kan du besøge kommunens hjemmeside og søge på »Fribus«, så dukker alle relevante oplysninger frem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk