25. oktober 2021
Ann Valentin er i den grad vred over, at der efter fjernelsen af den flere meter høje hæk  er frit kig fra nabogrunden ind til hendes indtil nu ugenerte grund. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Ann Valentin er i den grad vred over, at der efter fjernelsen af den flere meter høje hæk er frit kig fra nabogrunden ind til hendes indtil nu ugenerte grund. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gik tur med hunden: Da hun kom hjem var hækken væk - og naboerne kan se direkte ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gik tur med hunden: Da hun kom hjem var hækken væk - og naboerne kan se direkte ind

Ann Valentin på Bynkevej føler sig i den grad trådt på af nabo, der har gang i stort byggeri ved strand.

Slagelse - 22. september 2021 kl. 07:31
Af Arne Svendsen

- Jeg gik en tur med min hund, og da jeg kom tilbage var hækken væk. Jeg føler, at jeg i den grad er blevet trådt på og frataget mit privatliv.

Det siger Ann Valentin, der har et fredeligt beliggende sommerhus for enden af Bynkevej ved Stillinge Strand. Fredeligt og ugenert var det ihvertfald indtil forleden, hvor et buskads ind til nabogrunden pludselig blev fjernet.

På nabogrunden er der stor aktivitet, idet der ligger en restaurant og hotelbygning, ligesom der er ved at blive opført et antal boliger.

- Efter at hækken er væk, kan man fra denne grund kigge direkte ind i min stue. Ja man kan faktisk se lige gennem grunden helt fra Stillingevej og ind til mit hus. De har også bare taget min parabolmast ned, mens jeg var ude at gå. Det vil jeg altså ikke finde mig i, lød det fra Ann Valentin tirsdag, hvor hun ringede både til Slagelse Kommune og Sjællandske om sagen.

Burde tale om det

Jan Lund fra Slagelse Kommune kom til stede, og han kunne fortælle Ann Valentin, at det skete ikke var efter bogen, også selv om hækken/buskadset faktisk ikke står inde på hendes grund men på nabogrunden.

Forleden satte landmålere skelpæle op, der viste dette.

- Men man skal altså lige snakke med sin nabo, før man river et sådant hegn ned, siger Jan Lund.

- Men kan man ikke vinde hævd på sådan et hegn, når det har stået i mange år, ville Ann Valentin vide.

Det vil lovede Jan Lund at få undersøgt i den kommunale forvaltning.

Han mener, at det kan ende med en sag for kommunens hegnssyn.

Ejer: Vi finder løsning

Det er Mogens Christensen fra CH Interfrugt Ejendomme A/S der ejer grunden med restaurant og boligerne under opførelse.

Han oplyste tirsdag til Sjællandske, at han havde fået en opringning om sagen fra kommunen.

- Og jeg kan da godt se problemet for naboen. Vi må holde et møde og se at finde en løsning på det. Det ender nok med, at vi må genetablere noget beplantning, siger Mogens Christensen.

Han påpeger dog, at den nuværende beplantning mellem sommerhusene og hans grund ikke er tilfredsstillende i øjeblikket.

- Den er jo totalt vildtvoksende og ligner noget, som man finder i Afrika. Beplantningen betyder, at vi ikke kan køre langs med bygningen på grund af grene, der hænger alt for langt ud. Der har jo ikke været gjort noget ved det i mange år, men det er altså nødvendigt, siger Mogens Christensen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk