12. december 2018
Også andre forældre og børn end dem, der bor i et udsat boligområde, kan få konsekvenserne at føle.
Også andre forældre og børn end dem, der bor i et udsat boligområde, kan få konsekvenserne at føle.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ghettolov kan gøre vejen til børnehave længere for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ghettolov kan gøre vejen til børnehave længere for alle
Opdateret 05. december 2018 kl. 09:57
Slagelse - 05. december 2018 kl. 06:40
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Prædikatet »hård ghetto« skaber i år endnu flere bump på vejen end tidligere. Fremover må enhver af kommunens institutioner blot have indskrevet børn fra udsatte boligområder svarende til 30 procent af det samlede antal børn. Det varsler Folketinget med endeligt lovforslag, der ventes færdigbehandlet i midten af december.

arrow Læs også: Borgmester afviser børnehave-forslag: - Det er helt gakgak

Det giver udfordringer i Børnehuset Nord på Kierulffsvej, som af politikere i kommunens børne- og ungeudvalg nu foreslås nedlagt til fordel for en ny et sted i nærheden. Her lå procentandelen i november på 66.

- Vi har en udfordring, der skal løses, siger Stén Knuth (V), som står bag forslaget om eksempelvis at lægge en ny og større institution på »Cirkuspladsen« ved Valbyvej.

Et forslag, der nu undersøges nærmere, og som ikke umiddelbart vækker skepsis i udvalget.

At der sættes fokus på ghettoerne, vil forældre tilknyttet andre af byens »distrikter« også kunne mærke. De kan fremover blive tilbudt en plads i eksempelvis Slagelses nordby eller andre steder frem for i det nabolag, de bor.

I praksis vil man i fremtiden se, at der sker en mere ligelig fordeling i alle byens tilbud.

- Det vil få betydning for helheden, forklarer børne- og ungedirektør Vini Lindhardt.

Ifølge Helle Blak (SF) er det dog ikke noget stort problem.

- Nogle skal køre lidt længere for at få børnene passet. Intentionen er, at børn skal flyttes rundt, siger hun.

En udfordring ser hun dog i den brobygning, som man gerne ser i forhold til skole og daginstitution.

- Det bliver saftsuseme svært, når den enkelte skole skal samarbejde med måske syv-otte forskellige dagtilbud, mener Helle Blak, der er fortaler for en slags distrikts-tankegang.

- Så hellere tage udgangspunkt i nogle forskellige børneuniverser, siger hun.

arrow Stramme ghetto-regler kan koste børnehave livet
05. december 2018 kl. 05:00 Opdateret: kl. 21:15
arrow Beboere frustrerede over ghettopakke: - Det er utidigt
04. december 2018 kl. 21:00 Opdateret: kl. 21:41
arrow Beboerne presses mere end nogensinde
04. december 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 18:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk