19. oktober 2021
- Jeg er super stolt over prisen, siger Kasper Hjulmand. Foto: Per Christensen
- Jeg er super stolt over prisen, siger Kasper Hjulmand. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gerlev-prisen til Hjulmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gerlev-prisen til Hjulmand

Den populære landsholdstræner var lørdag på Gerlev Idrætshøjskole for at få overrakt Gerlev-prisen for sit menneskesyn og tydelige værdisæt.

Slagelse - 25. september 2021 kl. 11:31
Af Arne Svendsen

Landsholdstræner Kasper Hjulmand modtog lørdag formiddag dette års Gerlev-pris for sit menneskesyn og tydelige værdisæt.

Samtidig modtog kvinderne bag Erindringsdans®, Susanne Rishøj og Ane Eckerman, prisen for 2020, der ikke kunne overrækkes på grund af corona sidste år.

Kasper Hjulmand vandt hele verdens sympati, da han ved sommerens EM gentagne gange fastholdt sit fokus på spillernes ve og vel frem for præstation og målscore. Nu vinder han årets Gerlev-pris for netop den egenskab.

- Vi giver Gerlev-prisen til Kasper Hjulmand for at have skabt en ny forståelse af fodboldens muligheder, hvor talentudvikling og i sin tid børnetræning først og fremmest handler om kærlighed til fodbold og dannelse af hele mennesker i stærke fællesskaber, siger Julie Hauge viceforstander på Gerlev og medlem af Gerlev-priskomitéen og fortsætter:

- Den tilgang har han bevaret i professionel fodbold og tilmed opnået gode resultater. Det er helt i tråd med de værdier, der er grundlæggende for Gerlev.

Gerlev Prisen gives for en indsats, som i en særlig grad har udviklet idrættens kvaliteter eller skabt fornyelse i synet på idrættens kulturelle placering og muligheder. Prisen gives til opmuntring af ytringsfrihed og demokrati og til støtte af initiativer, der tør anfægte den etablerede idrætspolitiske orden.

Højskolen og dens grundtvigianske værdier står som tidligere højskoleelev da også Hjulmands hjerte nær:

- Jeg er super stolt, fordi Gerlev-prisen handler om en anerkendelse af nogle mere fundamentale værdier, som repræsenterer meget af det, jeg har været og er optaget af som menneske og som fodboldtræner, siger Kasper Hjulmand i en udsendt meddelelse i forbindelse med overrækkelsen.

Han deltog lørdag efter prisoverrækkelsen i en debat om værdier og fællesskab i idræt og bevægelse på Gerlev, som samme dag afholder Gammel elev- og jubilar weekend med mere end 700 deltagere.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk