18. december 2017
Fire lokale unge er indtil videre blevet anholdt i sagen om de mange indbrud, der sidste weekend ramte både Slagelse, Sorø og Næstved. Nu håber politiet, at man dermed har fået fat i flere medlemmer af den tyvebande, der formodes at stå bag.
gallery icon

Se billedserie

Fire lokale unge er indtil videre blevet anholdt i sagen om de mange indbrud, der sidste weekend ramte både Slagelse, Sorø og Næstved. Nu håber politiet, at man dermed har fået fat i flere medlemmer af den tyvebande, der formodes at stå bag.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gennembrud i sag om rekordindbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennembrud i sag om rekordindbrud
Slagelse - 07. december 2017 kl. 16:34
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med hele 35 indbrud i Slagelse og Sorø sidste weekend har mange borgere naturligt nok gjort sig tanker om, hvorvidt de selv bliver de næste ofre.

Men nu tyder meget på, at politiet har fået fingre i flere personer, som efter alt at dømme kan sættes i forbindelse med de mange indbrud:

- Ja, vi har fat i en persongruppe, som vi mener har relation til de mange indbrud sidste weekend, siger politikommissær Flemming Jensen til Sjællandske.

Onsdag blev to mænd på 19 og 21 år varetægtsfængslet i fire uger for den indbrudsbølge, der ikke blot er skyllet ind over Slagelse Kommune, men også har ramt Sorø og Næstved.

Og torsdag eftermiddag blev endnu to unge mænd på 17 og 18 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor de også er sigtet for medvirken til indbrud.

Igen blev grundlovsforhøret gennemført for lukkede døre, hvilket betyder, at pressen ikke har adgang til særlig mange detaljer.

Det sker af hensyn til den videre efterforskning, da der fortsat er flere personer, som politiet gerne vil have i tale.

Det var anklagerfuldmægtig Anders Lunden, som begærede lukkede døre, og derfor kunne han efter grundlovsforhøret torsdag eftermiddag heller ikke give særlig mange oplysninger:

- Jeg kan sige, at de to unge nu er varetægtsfængslet i fire uger, siger han.

- Og sagen er relateret til de mange indbrud - og de to unge, som onsdag blev varetægtsfængslet?

- Ja.
- Er det tale om lokale personer?

- Ja.
- Har nogle af dem erkendt?

- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om.

- Er nogle af tyvekosterne fundet?

- Det kan jeg heller ikke sige noget om lige nu.

I sager, hvor der er dørlukning, har både dommer og politiet skønnet, at det vil skade den videre efterforskning, såfremt for mange oplysninger bliver offentliggjort for tidligt.

Men foreløbig er fire unge, lokalt bosiddende personer altså blevet anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for en række indbrud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk