18. november 2019
På Tjørne Alle i Slagelse bliver ødelagte og ubrugelige ting afleveret i Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Det sker i den bedste vilje, mener Mogens Endahl Nielsen. Men butikken, der drives af frivillige, er generet af at skulle bruge tid og penge på at køre det væk.
gallery icon

Se billedserie

På Tjørne Alle i Slagelse bliver ødelagte og ubrugelige ting afleveret i Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Det sker i den bedste vilje, mener Mogens Endahl Nielsen. Men butikken, der drives af frivillige, er generet af at skulle bruge tid og penge på at køre det væk.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbrugsbutik generes af affald: Det er ubrugeligt og usælgeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugsbutik generes af affald: Det er ubrugeligt og usælgeligt
Slagelse - 17. oktober 2019 kl. 08:07
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Kirkens Korshær er mere end glade for alle donationer. De gavner utrolig meget vores socialt udsatte i Slagelse Kommune. Der er dog et men«.

Sådan indleder Birgitte Beck et opslag i den lokale Facebook-gruppe '4200 Slagelse'. Vedhæftet til opslaget er et billede af fyldte sække og gennemblødte papkasser.

Som frivillig hos Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Tjørne Alle i Slagelse oplever hun nemlig ofte, at folk efterlader ødelagte og ubrugelige ting.

Det kan være beskidt tøj, smadret porcelæn eller donationer, der er efterladt i regnvejr og derfor pludselig til at kassere.

Det har den konsekvens, at butikkens frivillige skal bruge timer på at rydde op og køre tingene væk. Og så koster det samtidig penge i affaldsafgift, der kunne være blevet brugt på nødhjælpsarbejde.

Afleveres i god vilje

- Jeg tror, at folk afleverer alle de her ting i god vilje. Midt i denne miljøsnak tænker folk, at intet skal gå til spilde. Men de glemmer, at der er nogen i den anden ende, som skal håndtere det, forklarer Mogens Endahl Nielsen, der er pensionist og ligesom Birgitte Beck frivillig i genbrugsbutikken på Tjørne Alle i Slagelse.

Han understreger imidlertid, at Kirkens Korshærs butik er glad for de mange donationer, som oftest er i god stand. Men det er stadig nødvendigt med en venlig opfordring til, at man sorterer mere i sine ting, inden de afleveres.

FAKTA
Hvad kan du aflevere i genbrugsbutikker?
  • Tøj afleveres rent, velholdt og uden huller eller lapper.
  • Sko, bælter og tasker afleveres i god stand.
  • Nips, porcelæn, legetøj og bøger afleveres uden skår og funktionsdygtige.
  • Møbler afleveres samlede, uden flænger og i pæn stand. Vær omærksom på, at det ikke er alle genbrugsbutikker, der modtager møbler.

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Danmission

Samtidig påpeger Mogens Endahl Nielsen, at man bør tænke over, hvordan man afleverer donationerne. For eksempel skal tøj pakkes i lukkede poser, og ting generelt må ikke efterlades i nedbør som for eksempel regn.

- Det bedste er jo, hvis folk kommer forbi os i vores åbningstid. Men ellers har vi jo en container til tøj, og andre ting kan stilles under vores halvtag. Også tøj kan jo blive fugtigt, selvom det er i lukkede poser, hvis det står flere timer i regnvejr, forklarer han og peger på, at genbrugsbutikken ikke har nogen vaskemaskine til at gøre tøj rent inden et salg.

Ikke enestående problem

Men selvom usælgelige donationer er til gene for butikken i Slagelse, er tendensen ikke ny. Faktisk er affaldsproblemet et vedvarende problem for genbrugsbutikker på landsplan, som i adskillige år har forsøgt at råbe op om problemet.

Blandt andet har BT tidligere beskrevet, hvordan også blandt andre Frelsens Hær i Esbjerg har oplevet at modtage smadrede møbler, haveaffald og malingrester, der er afleveret til butikken.

Både Danmission, Frelsens Hær og Kirkens Korshær understreger dog alle, at organisationerne sætter pris på folks velvilje og gode donationer, som hver dag hjælper folk i nød i både indland og udland.

Og ifølge Mogens Endahl Nielsen fra Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Tjørne Alle i Slagelse, bør problemet med de usælgelige donationer da også kunne løses ganske simpelt:

- Vi modtager både gamle VHS-bånd, som vi ikke kan sælge, fordi der ikke er marked for det, og tøj, der er hullet og derfor ubrugeligt. Folk skal derfor spørge sig selv: »Ville jeg købe det her i en genbrugsbutik?« Og hvis svaret er nej, vil andre nok heller ikke, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk