14. april 2021
Gangbroen passede heldigvis som den skulle, da den lørdag aften fandt sin rette plads.                                           Fotos: Torben Hjelm
gallery icon

Se billedserie

Gangbroen passede heldigvis som den skulle, da den lørdag aften fandt sin rette plads. Fotos: Torben Hjelm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gangbro fandt sin rette plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gangbro fandt sin rette plads

Lørdag aften kom den kommende gangbro over jernbanesporerne ved Slagelse Station et vigtigt skridt videre. Her blev det største broelement nemlig løftet på plads. En spektakulær begivenhed som også mange lokale havde valgt at være øjnevidner til.

Slagelse - 05. april 2021 kl. 13:00
Af Solveig Hansen

- Takket være det gode vejr og ingen vind er arbejdet med at montere broelementerne ved Slagelse Station forløbet helt som planlagt, siger Torben Hjelm, der som programleder i Slagelse Kommune har holdt hånd i hanke med hele den omsiggribende proces, hvor det endelige mål er en færdig gangbro over jernbanesporerne ved Slagelse Station i slutningen af juni i år.

- Det er tydeligt, at entreprenøren HSH Industri A/S sammen med Aarslev Rail har en stor erfaring og et godt samarbejde med etablering af broer, siger Torben Hjelm der med spænding har fulgt med fra sidelinjen, når de forskellige broelementer er blevet løftet på plads. Ikke mindst lørdag aften, hvor det sidste og det største broelement fandt sin rette plads.

Lidt for tæt på

- Den store udfordring var lørdag aften, hvor det største broelement - gangbroen over til busterminalen - skulle løftes på plads. Det gik ellers fint, men da vi skulle sænke broen ned, kom der en kørestrømsledning for tæt på, og vi var nødt til først at få fat i det rigtige grej, inden vi kunne fortsætte, fortæller Torben Hjelm, der fulgte hele seancen med spænding sammen med en del lokale beboere, der også var mødt frem for at se det storslåede syn.

- I de kommende uger skal broelementerne ifølge Torben Hjelm svejses grundigt sammen, og der skal monteres trin på trappen ned til perronen.

Derudover mangler der stadig at blive monteret trappe ved Campuspladsen mellem SDU og Absalon og ved Busterminalen, og endelig skal den 12 meter høje lysmast monteres på den centrale platform, inden broen gerne skulle klar til brug i slutningen af juni.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk