7. august 2020
Branka og Sole Lugonja har sat deres smukke, firelængede gård mellem Slagelse og Hejninge til salg. Prisen er 6,5 millioner kroner.  Foto: Evan
gallery icon

Se billedserie

Branka og Sole Lugonja har sat deres smukke, firelængede gård mellem Slagelse og Hejninge til salg. Prisen er 6,5 millioner kroner. Foto: Evan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Galleri til salg for 6,5 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Galleri til salg for 6,5 mio. kr.
Opdateret 14. juli 2020 kl. 20:07
Slagelse - 14. juli 2020 kl. 18:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem snart 14 år har Branka og Sole Lugonja sat kulør på Slagelse med glaskunst og galleri St. Galla, hvor også Dronningen har været på besøg. Nu er gården sat til salg.

- Vi har været fantastisk glade for at være her. Så glade, at det har været virkelig hårdt og et stort dilemma at tage beslutningen om at sætte gården til salg.

Sådan siger Branka og Sole Lugonja, som netop har sat deres firelængede gård ved Hejninge til salg. Gården har dannet ramme om både familiens liv og Branka Lugonjas galleri St. Galla, café og mange forskellige aktiviteter.

Men efter næsten 14 år i Slagelse er Branka og Sole nu klar til at rykke teltpælene op for at flytte til Norge, hvor parrets datter og svigersøn, Galina og Esben, også bor.

- Det hele startede med, at vi var på ferie i Norge hos Galina og Esben, som også har boet her hos os i næsten tre år. Det liv og den hygge, vi har haft sammen med dem, har været så inspirerende, at vi har arbejdet på at komme til at bo sammen to generationer. Ikke under samme tag, men samme sted, fortæller Branka Lugonja.

- Lige nu kigger vi på en ejendom mellem Måss og Ås, syd for Oslo, midt i en skov.

Også corona-krisen, som fuldstændig uventet og med ét slag ramte galleriet hårdt økonomisk, har været medvirkende til beslutningen om at sælge den store gård.

- Med hensyn til det forretningsmæssige har jeg gennem 20 år samarbejdet med norske gallerister og butikker, og både Sole og jeg har været på mange messer i Norge. Det er på ingen måde et fremmed land for os, vi har mange venner og et stort netværk deroppe, siger Branka.

- Men det vigtigste er, at vi kommer til at bo to generationer sammen midt i naturen.

Alligevel var det ikke let at tage beslutningen om at sige farvel til Slagelse.

- Da vi kom til Slagelse, kendte vi ikke en eneste person. Når vi skal af sted, er der virkelig mange at sige farvel til. Jeg har ikke ord nok til at beskrive, hvor mange positive oplevelser vi har haft her, siger Branka.

At starte forfra er ikke nyt parret, som stammer fra eks-jugoslavien og som i 1993 kom til Danmark som flygtninge og endte med at slå sig ned i Spandet i Sønderjylland, hvor Branka etablerede sig som glaskunstner. Da rammerne blev for små, blev blikket rettet mod hele landet, og valget faldt på gården ved Hejninge.

- Vi har været lykkelige her, selv om der også har været udfordringer. Men det ser ud til, at det er vores skæbne at starte forfra igen.

- Jeg har en mor på 82 år, som ind imellem fortryder, hun ikke tog nogle valg i livet. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal sidde som 82-årig og fortryde så mange ting. Og indtil nu fortryder jeg ikke noget som helst!

Hvornår gården ved Hejninge bliver solgt, er det selvsagt umuligt at sætte en dato på.

- Det kan tage måneder - eller år, konstaterer Branka.

Men der har allerede vist sig interesse for ejendommen, som er til salg hos ejendomsmægler Pernille Sams.

- Når vi har en endelig dato på flytningen, vil vi gerne holde en reception eller et åbent hus, hvor alle, som har lyst, kan komme forbi og sige farvel. Vi har også planer om at holde et loppemarked med nogle af de møbler og andre ting, som vi ikke skal ha' med til Norge.

Brankas glaskunst forsvinder i øvrigt ikke helt fra området.

- Susanne og Kristian Hvitnov fortsætter med deres galleri i Øster Stillinge, og de vil prøve at skabe et rum til nogle af mine mindre værker, fortæller Branka, som også ser et muligt samarbejde med Johnny Persson, der driver Kunstgalleriet på Bredegade i Slagelse.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk