16. august 2018
Fra venstre: Marianne Rasmussen, Susanne Stage, Allan Stalschmidt og Per Kronborg. De støtter alle op om de lokale initiativer, der er i kommunen - og de nød musikken lørdag til Musik i Haven.
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre: Marianne Rasmussen, Susanne Stage, Allan Stalschmidt og Per Kronborg. De støtter alle op om de lokale initiativer, der er i kommunen - og de nød musikken lørdag til Musik i Haven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Galleri: Danseglade festivalgæster indtog Lystskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Galleri: Danseglade festivalgæster indtog Lystskoven
Opdateret 06. august 2018 kl. 09:57
Slagelse - 06. august 2018 kl. 09:30
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele Lystskoven rungede, da Musik i Skoven løb af stablen for første gang nogensinde lørdag klokken 14.00.

Og humøret var højt allerede klokken 15.00, da Leo Adolph åbnede festen med en række af John Mogensens største hits.

Flere ernærede sig med en flæskestegssandwich og en kold øl på en lørdag, hvor solen stod højt over Lystskoven.

Til arrangementet var den landskendte komiker Thomas Wivel blevet hentet ind til at introducere de forskellige coverbands, og da han præsenterede Rasmus Seebach jam klokken 16.45, kunne han samtidig meddele, at der havde været hele 650 mennesker igennem billetlugen indtil videre - til stor jubel for de mange mennesker, der havde slået havestolene op foran scenen.

Og flere gav den fulde gas foran scenen, der på et tidspunkt blev forvandlet til et regulært dansegulv.

En af dem, der havde erhvervet sig en billet til arrangementet, var Per Kronborg. Han bor i Slagelse, men vil gerne støtte op om de initiativer, der bliver taget rundt i kommunen.

- Det er kun godt, når der bliver startet nye projekter i kommunen, og hvis man gerne vil have, de skal bestå, så bliver man også nødt til at bakke op, og så er det jo også noget god musik, siger Per Kronborg, der er afsted med tre andre.

Og da Sjællandske træffer dem klokken halv fire, har de fundet vej til skyggen, hvor lyden af John Mogensen brager ud af højtalerne.

De har kun rosende ord om arrangementet, men kunne godt ønske, at arrangørerne valgte at udvide de 2500 kvadrameter en anelse mere.

Initiativet til arrangementet er taget af Christopher Falkenstrøm fra Cassiopeia, Stine Rasmussen og Tony Staes begge fra Smartos Group - den lokale festudlejer.

Og på trods af Stine Rasmussen havde utrolig travlt på dagen, var der plads til et stort smil.

- Vi er ovenud lykkelige for den store opbakning, der har været til arrangementet. Alle 1.000 billetter ser ud til at være væk, og flere har fortalt os allerede, at de håber, de kommer igen næste år.

For arrangørerne har det været vigtigt at starte i et lidt mindre format med cover-bands, da de gerne vil bevæge sig væk fra snakken om »Rod i Rocken«.

- Det har været vigtigt for os at gøre det på den her måde, fordi vi først lige vil se, hvordan folk tager imod det, og så tager vi den derfra - indtil videre har det været en stor succes, lyder det fra en glad arrangør.

Søndag efter Musik i Haven er det en træt, men glad Stine Rasmussen, som Sjællandske træffer.

Hun fortæller, at de fik lov at sælge yderligere 50 billetter udover de 1.000 - og de kan ikke få armene ned.

- Folk var glade, og der var god stemning, hvilket virkelig giver blod på tanden, fortæller Stine Rasmussen, der lige skal have kigget det hele igennem, før hun kan svare på, hvad fremtiden bringer.

- Nu skal vi lige kigge økonomien igennem, men vi er meget tilfredse. alle har taget en tørn - og der skal lyde en stor tak til hele teamet, slutter arrangøren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk