19. november 2018
Personalet på især Omøfærgen frygter for, at det i fremtiden bliver umuligt at få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. 		Foto: Solveig Hansen
Personalet på især Omøfærgen frygter for, at det i fremtiden bliver umuligt at få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Foto: Solveig Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frustrationer hos færgepersonale spidser til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frustrationer hos færgepersonale spidser til
Opdateret 08. november 2018 kl. 19:13
Slagelse - 08. november 2018 kl. 17:15
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kun to af de ansatte på Omø-færgen bor på Omø, en bor forholdsvis tæt på - på den andet siden af Agersøsund - resten pendler fra blandt andet Rødby, Nakskov og Frederiksberg i København. Det betyder cirka to timers pendling for de flestes vedkommende - og det både ud og hjem.

- Jeg påregner altid to timer, siger Bo Thorsen, der i tre år har været skibsfører på Omøfærgen. Han bor med sin kæreste på Frederiksberg i København.

For tre år siden, da han blev ansat, var der faktisk en stilling ledig på både Agersø- og Omøfærgen, men på grund af de to færgers meget forskellige vagtplaner, var det kun jobbet på Omøfærgen, der var interessant for Bo Thorsen.

- Jeg ville aldrig have søgt den anden stilling, hvor der både er formiddag- og eftermiddagsvagter, siger Bo Thorsen, der netop på grund af Omøfærgens tradition for døgnvagter har fået pendlerlivet til at give mening.

- Hidtil har jeg haft omkring otte-ni vagter på en måned. Nu bliver det måske det dobbelte, siger Bo Thorsen, der har regnet ud, at det koster ham cirka 400 kroner netto at køre på arbejde tur/retur.

- På den måde vil det slet ikke kunne betale sig for mig at arbejde, siger Bo Thorsen, der mener, at de vagtplaner, der er lagt op til fra rederiets side - ligger langt fra det job, som han i sin tid sagde ja til.

- Det her kommer slet ikke til at fungere. Jeg tog jobbet, fordi jeg kunne få det til at passe med mine personlige forhold, siger Bo Thorsen, der betragter ændringerne som så drastiske, at der reelt ikke længere er tale om det samme job.

For Bo Thorsen er problembet, at han efter en nattevagt, hvor han i fremtiden får fri kl. 8 vil kunne risikere at skulle møde ind igen kl. 17 - og det syv dage i træk.

- Jeg kommer til at bruge halvdelen af min fritid i trafikken - og i myldretiden er to timer ikke nok til at køre frem og tilbage, lyder det fra Bo Thorsen, der har svært ved at forstå, hvorfor der skal laves så radikalt om på vagtplanerne.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det her skal sættes i værk med vold og magt, når der ikke er nogen, der er interesseret i det, lyder det fra Bo Thorsen, der ikke taler med sine kollegaer om meget andet end frustrationer, stress og ondt i maven i øjeblikket.

Fra Korsør Havns side holder havnedirektør Jimmi Jørgensen fast i, at det er arbejdsgiverens ret at lede og fordele arbejdet, og at de ansatte på Agersø- og Omøfærgerne for længst burde have taget imod invitationen til dialog fremfor at brokke sig nu.

- Skal færgeselskabet rette sig efter, hvor folk bor privat eller ikke. Jeg mener, at vi som arbejdsgiver har retten til at lede og fordele arbejde, og personalet fik allerede i foråret muligheden for at indgå i dialog med os, siger Jimmi Jørgensen, der er havnedirektør i Korsør Havn.

Som tidligere skrevet i Sjællandske er to udkast til vagtplaner for de to færger blevet lagt ud til afstemning hos personalet. En afstemning, der har frist i dag.

- Når afstemningen er slut, så tæller vi stemmerne op, og så bliver det flertallet, der bestemmer, hvilken vagtplan, der bliver gældende i fremtiden - og sådan er det, siger Jimmi Jørgensen.

- Lige nu vil jeg intensivere min jobsøgning og undersøge mine rettigheder og muligheder, siger Bo Thorsen, hvis frustration på linje med flere af de øvrige ansattes kun bliver større og større.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk